Dover til Brest

Havnen i Boulogne Sur Mer ved lavvande

Den 6.juni

 

Vi sejlede ud fra Dover kl. 6.30 lokal tid og havde en fantastisk sejlads (om end kold) med halvvind 7-10 m/s og flere knobs medstrøm, så vi skød ofte en fart på 9 knob (højeste målt var 10,8 kn). Under 3 ½ timer senere var vi på plads i havnen i Boulogne Sur Mer, hvortil Winnie og Frede var ankommet i går aftes.

Vi gik en lang tur og kunne sidst på eftermiddagen sidde i dejligt solskinsvejr og nyde et glas køligt rosevin. Hold da op, hvor har vi savnet det – solskinnet altså!

 

Distance: 23 sm

Den 8. juni

 

I går ankom vi til Dieppe efter knap 60 sm i dejligt vejr og små bølger. Dog var vinden så svag, at vi var nødt til at sejle for motor for at kunne nå i havn, inden det blev mørkt; vi nåede ind kl. 20.30. vi havde ellers regnet på strøm, tidevand og afsejlingstidspunkt, men vi fik faktisk ikke den medstrøm, vi havde regnet med.

Dieppe er en meget hyggelig by, hvor vi både nød en god frokost i solskin på byens torv og senere en god middag på en lille restaurant over for havnen. Vi gik efter at få ’Moules’, muslinger, da den ret blev annonceret alle steder, - og det fik vi! Vi har aldrig set så små blåmuslinger, men smagen fik vi da ud af den store grydefuld! Poul havde i mellemtiden kæmpet sig vej gennem ’strejke-Frankrig’ og nåede frem til os kl 19 efter mange timer. Dejligt at møde vores trofaste gast igen!

Le Havre, middag på broen.

Den 9, juni

 

Afsejling kl. 5 med kurs sat mod Le Havre. For en gang skyld gik sejladsen til den positive side i forhold til, hvad vi havde forventet. Stort set med strøm hele vejen, ingen nævneværdige bølger, og efter de første timers kold sejlads, kom solen frem, og så har vi ellers kunnet nyde det varme vejr resten af dagen. Motorhjælp til sejlene hele dagen.

Vi har undersøgt mulighederne for at besøge ’ Invasionskysten’ og ’Bajeuex-tapetet’ , og det ser ud til, at vi kan komme på begge ture fra vores næste destination, Caen.

Vi har i dag sejlet 55 sm over grunden, men kun 47 gennem vandet – resten klarede strømmen!

55 sm på 7 ½ time!

Vi gik en tur gennem byen, som er på Unescos Verdensarvliste. Det unikke ved byen er, at den efter 2. Verdenskrig, hvor den nærmest var jævnet med jorden, blev genopført med et meget moderne udtryk og stort set i beton – og med en meget bemærkelsesværdig kirke (også i beton) midt i det hele. Desuden er byen kendt for at være Impressionismens vugge.

Aftensmad og hygge på kajen.

 

Distance: 47 sm

Besøg i kontroltårnet for slusen

Den 10. juni

 

 

Poul hentede frisk morgenbrød, og kl. 8 var vi klar til at sejle ud af Le Havre. Igen en dejlig dag med lidt kølighed fra morgenen af, men efterhånden som formiddagen gik, blev sejlertøjet smidt.

 

Undervejs passerede vi 0-meridianen og er således nu på den østlige halvkugle!

 

Vi ankom til Quistleham kl. 11, hvor vi så måtte vente til kl. 12.30 på at komme gennem slusen ind i kanalen, der fører til Cane. Slusningen gik fint, men da vi skulle ud, var broen gået i stykker, og vi fik lov at vente på reparationen, hvilket dog ikke tog ret lang tid.

 

Et par sømil fra Caen nåede vi til Pegasus-broen, som oprindelig hed Benouville, men skiftede navn, da britiske faldskærmstropper erobrede denne som det første på D-dag, 6. juni 1944. Det var her den unge sækkepibespiller Bill Millin gik i spidsen for de britiske tropper, mens han spillede ”The Road to the Isles” og ”Hielan’ Laddie”, mens fjendens kugler peb ham om ørerne! Overlevende tyske soldater har siden fortalt, at de ikke sigtede på Bill, for de mente, han havde mistet forstanden. Han døde først i 2010, 88 år gammel!

 

Vi nåede ind i Caen Marina først på eftermiddagen og fik en utrolig god service på turistkontoret, som arrangerede bustur til invasionskysten og i øvrigt hjalp med en masse nyttige informationer.

 

 

27 sm

1 sluse og 3 broer

Man kan ikke undgå at få en klump i halsen af at gå her

Den 11.juni

 

Kl. 11 begav vi os mod ”Memorial de Caen”, som er et ambitiøst museum om 2. Verdenskrig eller som det også kaldes: ”En udstilling for fred i verden”. Her havde vi først 1 times tid til at se udstillingen, og derefter mødtes vi med vores guide, Lena og de øvrige 4 i vores lille gruppe. Det blev en meget, meget spændende tur med en fantastisk guide (som i øvrigt viste sig at være tysker!). Vi besøgte flere af strandene, hvor invasionen fandt sted og kunne virkelig føle historiens triste vingesus. Et af de sidste steder, vi besøgte, var en af de amerikanske kirkegårde, hvor der lå 9386 soldater begravet, bl.a. Præsident Roosevelts 2 sønner. De mange hvide kors står snorlige på rækker og har navn, rang, hjemby og dødsdag på soldaten indgraveret. På en mur er navnene på de, der aldrig er blevet fundet, indfældet – og det er mange, kan jeg fortælle. Kirkegården vedligeholdes af 20 gartnere og er, hvis man lige ser bort fra korsene, en stor park med store grønne arealer og flotte alleer.

Da krigen var slut, blev 60 % af de dræbte amerikanske soldater fløjet til USA og begravet der efter de pårørendes ønske. Det valg fik de pårørende til de andre allierede ikke, så her er også store britiske og canadiske kirkegårde. Canada havde på det tidspunkt en befolkning på kun 11 millioner, men deltog i 2. Verdenskrig med 1 million soldater!

Der er også en tysk kirkegård, som efter sigende ikke rigtig bliver vedligeholdt. En meget stor del af de tyske faldne var meget, meget unge; specielt i krigens år var de kun 16-18 år gamle!

Vi sluttede af med at se en film med klip fra krigsårene. Efter det trængte vi til bare at lade det hele bundfælde sig, og så endte vi faktisk på en lille cafe og fik snakket lidt om alle de forfærdelige ting, der forhåbentlig ikke kommer til at gentage sig.

Bayeux tapetet

Den 12. juni

 

I går fik vi en mail fra den søde unge dame på turistkontoret – med togtider til Bayeux. På grund af strejken i Frankrig kan vi først få afgangstider dagen før, så vi fik en service ud over det sædvanlige med den mail, synes vi.

Vi kom af sted kl. 11.03 og nåede toget trods problemer med at få købt billet. Billetautomaten ville ikke tage vores betalingskort, og da vi endelig fandt frem til et bemandet billetsalg, reagerede manden ved skranken ikke i hverken første eller anden omgang på Pouls anmodning om køb af billetter. Så kom det gudhjælpemig fra skrankepaven – på engelsk – at det var meget uhøfligt ikke at sige ’bonjour’, så da Poul fik sagt det, kunne købet endelig gå i gang. Var toget ikke 10 minutter forsinket, havde vi ikke nået det.

Det tog kun 18 min.at nå til Bayeux, hvor vi havde en dejlig dag. Hovedattraktionen var Bajeux-tapetet, som er helt enestående med fortællingen om slaget ved Hastings i 1066. Hovedtelefonerne fortalte historien på dansk, efterhånden som vi bevægede os langs tapetet – måske lige hurtigt nok til at vi kunne nå at dvæle lidt ved de forskellige scener.

Den store Notre Dame kirke var bestemt også et besøg værd, men ellers gik vi mest rundt og nød den gamle by, som undgik at blive bombet i modsætning til flere af de omkringliggende byer.

Turister på Omaha, der hvor invationsstyrkerne fra USA gik i land

Den 13.juni

 

En stille dag om bord. Skipper har brugt det meste af dagen på at bande ikke så lidt over Erhvervsstyrelsens hjemmeside, som skulle bruges til lukning af hans firma. Her ved redaktionens afslutning er det næsten lykkedes at få det lukket. Fortsættes i morgen formiddag!

På skippermødet hos Winnie og Frede blev vi enige om ikke at sejle i morgen og formodentlig heller ikke på onsdag, da vinden vil være for hård ude ved kysten. Vi ligger jo dejligt roligt her inde i kanalen. Det har regnet noget i dag, men vi fik alligevel gået en pæn tur rundt i den fine by.

Der har været en del demonstrationer her i dag, og i morgen har vi hørt, at der vil være strejker overalt.

Hyggelig aften på vores båd med Poul, Winnie og Frede til godnat drink.

 

Den 14. juni

 

Cyklerne blev fundet frem fra morgenen af, og vi cyklede sammen med Poul de 10 km ud til Pegasus-broen, hvor der udover et krigsmuseum også er opsat mindestene for hvert sted, de engelske soldater landede med svævefly og faldskærme.

Vi fik frokost i den lille cafe, som var den første bygning, der blev befriet/erobret af de engelske soldater. Vi nåede næsten hjem til båden, før regnen startede!!

Hen på eftermiddagen holdt vi skippermøde og aftalte at sejle ud ved broåbning kl. 8.45 i morgen. Herefter åbner de næste broer automatisk, når vi når frem. Vi var 6 både, der gik ud fra Caen sammen.

Slusen ved Quistreham åbnede kl. 11, og derefter var vi så ude på havet igen. De godt 45 sm herfra til vores mål, Saint-Vaast-La Hougue bød på både med – og modstrøm, høje krappe bølger og mere behagelig sejlads, dog mest for motor, da vinden var ret meget imod os. Sejladsen bød også både på regn og sol, kulde og varme, hvilket skulle være helt almindeligt for vejret i Normandiet.

Det specielle ved vores destination er, at havnen kun kan anløbes ved højvande. Ved lavvande er der bare helt tørt uden for havnen, altså landet er ifølge søkortet 1,4 m. over havets overflade, og der er ca 5 m. vand ved højvande. Heldigvis havde vi regnet rigtigt og kunne sejle sikkert ind lidt før kl. 19.

 

Distance: 54 sm

1 sluse og 3 broer

Saint Vaast er berømt for friske østers, så det skulle vi prøve til frokost.
Udenfor havnen er der ikke meget vand i indsejlingen ved lavvande

Den 16. juni

 

Vågnede op til lyden af regn, der trommede på båden, men ved 10-tiden kunne vi vove os ud i nogenlunde tørvejr, og efterhånden som timerne gik, blev vejret bedre og bedre for til sidst at blive totalt sommeragtigt. Hvor herligt! Som skrevet tidligere har vi hørt, at vejret i Normandiet simpelthen er meget omskifteligt, også i løbet af en dag.

Vi fik ordnet Pouls rejseplan til Paris i morgen og gik så så på fiskerestauranten ”Tomahawk”, hvor nogen af os nød østers. Efter den gode frokost var vi en tur på molen for at se det tørlagte område udenfor havnen, hvor alle østersfarmene er. Her kørte ejerne ud med traktorer for at høste østers.

Byen er hyggelig og er som Le Havre på Unescos verdensarvliste.

 

 

Den 17.juni

 

Vi fik Poul sendt af sted kl. 6.45 på den lange rejse hjem til Århus, kl. 9 styrede Jørgen maskinklipperen gennem Fredes lokker (det blev faktisk helt pænt!), og lidt efter kl. 10 sejlede vi ud af den fine havn med kursen sat mod Cherbourg. Strømmen var med os – helt op til 3 knob, så det gik over stok og sten; modvind havde vi dog også, så de over 10 knob, vi ind imellem gik, skyldtes også lidt motorhjælp. På et tidspunkt rendte vi ind i de såkaldte ”overfalls”, meget høje, krappe bølger, som fremkaldes, når vind og strøm er modsatrettede.

Kl. 14 lå vi inde i den store havn i Cherbourg, og på vej ind nåede vi også lige at ønske Mette tillykke med fødselsdagen i dag. Vi fandt en stor Carrefour og fik handlet grundigt ind.

På loggen har vi pga medstrømmen kun sejlet 23 sm, men distancen til Cherbourg er faktisk 30 sm – hvor heldig har vi lov at være? Og så på under 4 timer J

 

Distance: 23 sm

Den 18.juni

 

Præcis kl 8 var vi på vej ud af havnen i Cherbourg med kursen sat mod Jersey. Vi havde medstrøm det meste af dagen, ca.1- 2 ½ knob, men havde regnet med noget mere, da vi gik gennem det berygtede Alderny Race, hvor strømmen kan være helt op til 8 knob, så man skal i hvert tilfælde ikke have den imod sig. Undervejs kom vi igennem nogle store ”overfalls” – det, der opstår, når vind og strøm er modsat, så vi fik nogle ordenlige rulleture, inden vi var igennem det.

Vejret artede sig pænt, men trods en del sol, var turen kold. Fra kl 11 kunne vi sejle for sejl uden motorhjælp, og det gik bare derudad med op til 9 knob i 5-8 m/s, så vi fik den smukke Jersey-kyst i sigte noget før forventet. Kl. 16 sejlede vi ind i yderhavnen, hvor mange både allerede lå og ventede på at komme ind i marinaen, så vi udnyttede ventetiden til at få diesel på. 120 l. for 60 engelske pund – det er da til at forstå!!

Porten ind til St. Helier Marina var åben, da vi kom, så vi var heldige at komme på det rette tidspunkt, hvor der var vand over ”the sill”! Havnemesteren sejler rundt i en lille jolle i yderhavnen for at sige, når vi må sejle ind på en anvist plads. Havnen er godt fyldt pga weekenden; fra mange havne i Frankrig er der kun ca 30 sm, så for dem er Jersey et yndet udflugtsmål.

 

Distance: 56 sm i medstrøm (65 over grunden!)

Sejlads i overfalls
Fyret La Corbiere

Den 19. Juni

 

Vores mål for cykelturen i dag var det flotte, hvide fyr, La Corbiere, som  vi sejlede forbi i går. En dejlig cykeltur først langs kysten gennem byen den lille by Saint Aubin og derefter på sti gennem tæt og flot skov. Der var lavvande, da vi nåede fyret, så vi kunne gå helt derud. Ved højvande stiger det med 6-8 m, og fyret ligger på en ø – virkelig imponerende !!

Frokosten blev nydt ved havnefronten i Saint Aubin med udsigt over havnen, som glimrer ved at være totalt tømt for vand ved lavvande. Alle både står på bunden; sejlbåde, der ikke har dobbelt køl har ”støtteben” på begge sider.

Senere gik vi en tur gennem byen, som ser rigtig hyggelig ud.

 

Jersey Sill ved lavvande
Jersey Sill, her med 3,4 meter vand over og vi kan sejle ind

Den 21. juni

 

Dagen i går var grå og regnfuld, simpelthen med heldagsregn. Det er så ikke lige, hvad vi har forventet her på solskinsøen, Jersey. Den planlagte cykeltur blev skrinlagt, og i stedet blev det kun til en tur gennem gågaden, hvor vi så indimellem kunne søge ly i butikkerne.

Tidligt i morges sejlede vi ud af inderhavnen for ikke at blive lukket inde af tidevandet. Der er en fin ventebro udenfor, så der lagde vi til kl. 7.30, fandt cyklerne frem og begav os i regnvejr (!) af sted på den 8 km’s tur til det 800 år gamle middelalderslot Mont Orgueil Castle, der ligger i den lille idylliske by, Gorey. Højt hævet og majestætisk ligger slottet, som må have været fantastisk i sin storhedstid.

Cykelturen tilbage til båden gik lidt nemmere, da regnen endelig var holdt op, og kl. 12 lokal tid sejlede vi ud af yderhavnen med kursen sat mod St-Quay-Portrieux i Bretagne, hvortil Papillon sejlede i morges. Vi fik en fantastisk eftermiddag (dog for motor) med sol, ingen vind og høje, runde Atlanterhavsdønninger, som vuggede os af sted.

Ankomst kl. 19.30 lokal tid.

 

Distance: 42 sm

1 sluse

Her sejlede vi for 3 timer siden

Den 23. juni

 

Vi ankom til den lille, gamle by, Paimpol i Bretagne, kl 10 i går formiddags efter kun 15 sm. For at anløbe denne havn er det med at regne rigtigt med tidevandet, for ved lavvande er der absolut intet vand uden for slusen. Det var ret vildt hen ved kl. 14, hvor det var ved at være allerlavest, at se sømærkerne, vi havde sejlet efter få timer forinden, og som nu stod på tørt land!!

Vi gik tur gennem de gamle gader og ud til tidevandsbassinet, som her er meget gammelt, men som gør, at der dannes en pool ved lavvande, så byens borgere stadig kan svale sig – hvis det da nogensinde bliver så varmt! (Vi tvivler efterhånden på, at vi er langt nok sydpå til sommervarme!)

Sidst på eftermiddagen blev det et gevaldigt tordenvejr/regnvejr; vi var heldigvis nået indendørs.

Vejrudsigten for de næste 3 dage efter i dag ser ikke for god ud vindmæssigt, så vi tog en hurtig beslutning om at udnytte dagen i dag til at komme et stykke videre, og så evt. blæse inde der.

Kl. 8.30 forlod vi Paimpol gennem slusen med kursen sat mod Roscoff. Regnen, kulden og disen tog lidt af fornøjelsen ved landskabet, vi sejlede forbi, men ellers var det en god tur dog med meget lidt vind, men til gengæld 2, 5 knobs medstrøm, når det var bedst. Når vi skal sejle så langt med så lidt vind, kører motoren sammen med sejl.

Det bliver næsten ikke bedre, end når man ser delfiner første gang. Pludselig kom nogle stykker op på siden af båden, svømmede under den og fortsatte bag os.  Der er noget helt særligt over de dyr. Forhåbentlig har vi mange flere af disse oplevelser til gode!

Vi ankom til Roscoff kl. ca. 16 og kan vist holde Sankt Hans aften i tørvejr.

 

Distance: 44 (52 over grund)

1 sluse

 

Sill, er den mur der holder vandet inde i havnen, og som vi skal sejle over ved højvande
Havnehul ved lavvande
Et sømærke ved lavvande
Roscoff Marina ved lavvande

Den 26. juni

 

Det har været et par stille dage, - og vi er stadig i Roscoff grundet lidt for hidsig vind, som vi ville få lige imod os. Det er også ok med et par dage på denne måde, men vi håber da på, vi kan komme videre til Brest i morgen. Vejret er stadig meget ustabilt med kolde morgener, og indimellem titter solen lidt frem, men sommervejr synes vi ikke, det kan kaldes! Sommertøjet, som er det, vi har mest med af, er stort set urørt i skabet.

Der er altid småreparationer om bord, så i går måtte vandpumpen have en ordentlig tur, før den igen virkede. I dag er det så ovnen, der strejker.

I dag kunne vi så også skype med en stor del af familien, der er samlet for at fejre min mors 87 års fødselsdag. Dejligt at se dem alle igen.

Roscoff er en meget lille by med smalle gader, fine gamle huse, 1 supermarked, 1 slagter og 1 bager – og en stor havn, hvor der her i weekenden har været maritim udstilling.

Dagen i går blev også brugt på et længere skippermøde, hvor vi lagde løse planer for den næste måned, og hvor vi bestemte, at vi vil have vores både til at ligge i Foleux, mens vi er hjemme på ferie, og således kunne vi sætte jagten ind på flybilletter hjem fra Nantes, som er nærmeste lufthavn. Valget faldt på den 22. juli, - og billetterne er købt!

Hygge-lørdags-middag på ”Papillon”, hvor også Ralph fra nabobåden stødte til senere.

 

 

Brest

28. juni

 

I går var det endelig sejlvejr igen, så kl. 10 var vi ude af Roscoff’s havn - ved højvande, hvilket er nødvendigt for at kunne sejle inden om øen Ile de Batz i det snævre løb. De første par timer var med en smule modstrøm, men ingen vind, så det blev for motor. Ved middagstid kom solen frem, så vi fik en forrygende dag, hvor vi også hen på dagen kunne rulle sejlene ud og tilmed fik medstrøm. Midt på dagen fik vi rigtigt mærket dønningerne fra Atlanterhavet; vi fik nogle ordentlige rulleture i et par timer, men de er store og runde, så egentlig ikke så ubehagelige.

Bretagnes kyst på denne strækning er meget smuk med klipper, sandstrand og klippeøer. Kysten er meget frodig, og det idylliske billede krydres så med hvide fyr, der troner majestætisk midt i alt det grønne. Der er også rigtig mange bunkers fra krigen, men disse er efterhånden ved at være ret overgroede og ses ikke så tydeligt!

Kl. 20 nåede vi til Port Chateau i Brest efter 10 timers sejlads.

Undervejs spiste vi aftensmad og så på hovedet i seng efter godnatdrink med Winnie og Frede.

Distance: 66 sm

 

I dag brugte vi det meste af formiddagen på at afmontere og servicere komfuret, hvis ovn ikke virker mere. Vi har prøvet alt, hvad teknikeren Jørgen formår, og dette har ikke givet resultat, så nu har vi bestilt et nyt komfur, som gerne skulle blive leveret på torsdag fra flot marinebutik 5 km her fra havnen.

Efter marinebutikken cyklede vi op til byen; det er, som om havnene (der er 2) ligger i ”kælderplan” og city på ”1.sal”, så der blev cyklet en del op ad bakke for at finde byens velassorterede supermarked i gågaden. Vi stødte også lige på en demonstration med stort politiopbud.

Ellers mest vaskedag resten af dagen; tøjet nåede næsten at tørre i den kraftige vind, inden regnen kom! Træerne vokser ikke ind i himlen her, så det solskin, vi fik i går varslede åbenbart ikke sommerens komme!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.09 | 11:30

Kære Dorthe og Jørgen. Vi er kede af, at vi ikke nåede at sige god tur til jer, inden I igen fløj sydpå.Defor vil vi hermed ønske jer rigtig god tur og god vind

...
17.06 | 20:34

vil sejle turen singlehand I år.... glæder mig

...
28.05 | 14:22

Hej Kurt og Jytte. Hvis I går ind under 'Middelhavet 2016', kan I under 'Logbog 2016' finde et ark med priser på de havne, vi har været i.
God vind fremover ⛵️

...
28.05 | 09:04

Hej på Buena Vista.
Fin hjemmeside, som vi kikker meget på, vi er på vej hjemover og kunne godt bruge oplysninger om havne og havnepenge derfra hvor i kommer.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE