Vores drøm om at sejle er gammel, hvor gammel vides ikke, men i 1981 købte Dorthe og jeg vores første sejlbåd. En Maxi 77, for os en kæmpe båd.

Vi havde ikke den store erfaring i at sejle, men vi havde taget Duelighedsbevis, så nu skulle det praktiske læres.

Jeg husker, det første hav vi krydsede, var fra Egå til Nappedam, altså Kaløvig, vi skrev i vores logbog, at vi nu havde krydset det første hav, vi havde været meget spændte på hvordan man sejlede ind en fremmet havn og fandt en liggeplads, men det gik fint.

Vi lærte snart at sejle til Samsø og Tunø, som blev øer, vi besøgte ofte. Jeg husker tydelig en week-end, hvor vi lå for anker nord for Tunø, det var stille, vi så Marsvin lege omkring båden, og udsigten og stilheden var som lå vi ved en trope ø ude midt i Stillehavet. Det var den slags oplevelser, vi havde drømt om at få.

Sommer turen i 1981 gik til Limfjorden, det var en lang tur for to nybegyndere, men Per & Bente var med til at sejle der op. Vi havde en fantastisk tur til Skive, Struer, Jegindø, og rundt om Mors. På hjemvejen sejlede vi til Anholt, det var et rigtigt hav vi her krydsede, fra Hals til Anholt. Vores største problem på turen var ikke at sejle båden, det gik faktisk godt, men det var motoren, som aldrig ville gå, når vi havde brug for den.

I sommeren 1982 gik turen til Norge. Hans var igen med, først til Skagen, hvor vi ventede på godt sejler vejr nogle dage. Så af sted på den store tur, 33 timer tog det at krydse Skagerrak.

Vi sejlede langs Norges syd kyst og op i kanalerne til Dalen, det var en fantastisk tur. Det var også helt nyt for os at fortøjre til et træ på en lille klippe ø. Vi havde også Hans med på en del af turen. På hjemvejen sejlede vi via Sverige, Læsø og hjem til Kaløvig. Vi havde også i år store problemer med motoren, og sluttede med at købe en ny 7 HK påhængs motor, det var dejligt.

I 1981 havde vi lejet en bådplads i Egå Marina, men i 1982 købte vi en plads i Kaløvig. Det første år var i den gamle havn, og så i 1983 var vi med ovre i den nye Kaløvig Bådelaugs havn.

I sommeren 1983 gik turen igen til Norge. Igen var det syd Norge, over til Ny Helle Sund, op til Nododden via kanaler igen. Vi krydsede Skagerrak to gange på denne tur. Per og Bente var med på turen derop, og på turen hjem havde vi Lars og Dorthe med.

Maxi-en blev solgt i 1984 (vi købte den for 64,000 kr og solgte den for 72,000 kr, dog med en ny motor).

En ny Drabant 30, i samlesæt til selv aptering blev købt (305,000 kr).

Den nye Drabant 30 blev leveret ca 14 dage efter Mette blev født, så Mette har fået sejlbåde ind med modermælken. Hun blev sat op på dækket medens jeg arbejdede på teakdækket.

Det tog ca 1600 timer for os, inklusiv Nis, der brugte mange timer på at lakere alt træ, Hans, Per, Bente var også flittige til at give en hånd med. Det var et stort arbejde, men båden blev søsat, så vi kunne deltage i Drabant 30 træf i Ballen Havn  Pinsen 1985. Her så vi en del andre selvbygger Drabant 30, og så at mange af dem kun var 98% færdige lige som vores. Der manglede en liste her og en lampe der. Da jeg havde set det, besluttede jeg at båden ikke måtte komme i vandet næste år, inden den er 100% færdig bygget, og sådan blev det.

Det var en meget dejlig båd og meget flot båd.

Sommer turen i 1985 gik igen til Limfjorden. Mette var jo nu 1 år og var fint ombord, men hun havde en meget stor interesse i at gå, ”gu gu!!” som hun sagde, det havde hun lige lært, og mente det skulle øves.

Vi sejlede til Skive, Struer, Lemvig, Thyborøn og rundt om Mors.

Per og Bente var med på turen op til Limfjorden, en rigtig god tur, jeg husker en dag ved Livø med sæler der nysgerrigt så til, hvad vi lavede på det stille hav. Hans og jeg sejlede båden tilbage til Kaløvig, også en fin tur, med meget vind på den smalle del af Limfjorden, meget sjov at sejle så hurtigt uden bølger.

Sommer turen i 1986 var planlagt til Bornholm. Per og Bente havde lånt båden, så vi skulle overtage den i Ebeltoft, men mellem Ebeltoft og Sjælland var der ingen vind, mange dumme bølger så efter nogle timer der besluttede vi os for at ændre kurs, og sejlede til Ballen, og fik en fin sommer i det sydfynske, med en afstikker til Tyskland. Turen kunne ikke blive så lang med en lille Mette ombord, hun skulle stadig i land for at gå. I Kerteminde ville kun gå fra os, kun fordi vi gik efter, har vi hende stadig.

Min drøm om at sejle over Atlanten, er i fuld gang, jeg har læst alt der er at læse af sejler beretninger / bøger om Atlanterhavs turen og jordomsejling.

Vi går til Yacht skipper eksamen og tager Y-3, Y-2 og Y1 eksamen i de år.

Jeg prøvesejler også min første hav krydser en Hallberg Rassy Rasmus 35. Det var Olavs bror der skulle sejle over Atlanten i den. Vi var også ude at prøve sekstant navigation i den båd. Jeg syntes det var en fantastisk båd, nok større end vi nogensinde ville få, og nok den første inspiration til at købe den Hallberg Rassy 342 vi nu har købt.

I 1987 flytter vi så til Kina, og i 1989 videre til Korea, sejleriet gik noget i stå, og Shuhada stod på land frem til 1991.

Her aftaler vi med Bente og Per, at flytte den til Skive, de passer den og sejler i den, og så er den klar til nogle uger for os, når vi er hjemme.

Per, Hans og jeg klar gør båden lige efter jeg kommer hjem på ferie i 1991, og et par dage efter sejler vi fra Kaløvig til Fur. Jeg husker tydeligt turen, jeg var stadig på ”Korea tid” så jeg sov en del om dagen, og var så klar til at sejle om natten.  Kl 06.00 næste morgen var der total tåge over Limfjorden, og vi måtte ankre op et par timer til tågen lettede.

På Fur var Bente, Dagny med børn, og Dorthe med børn klar til at tage imod os.

Det var også den sommer vi fik torden vejr en dag. Dorthe og jeg havde fortalt Kasper og Mette, at det nok ville lyde noget voldsom, men vi ville tage sejl ned og sejle for motor gennem torden bygen, og derned ingen fare.

Da det kom, var vi noget sen til at tage sejlene ned, så der var helt gang i uvejet. Vi tabte desværre en skøde i vandet, den går i skruen og motoren går i stå. Dorthe og jeg er hurtige til at se situationen. Vi ligger mellem Salling og Fur, så der er ikke meget plads til at drive for vinden, inden vi driver på land. Vi får hurtig storsejlet op og må sejle igennem torden bygen med det. Vi tror situationen er under kontrol, til vi ser Mette med tårer i øjnene, og siger ”Far skal vi dø nu?” Her fik Dorthe travl med alt sin pædagogik evner, og måtte forklarer at vi nok skulle klare den.

Jeg fik senere min straf ved at skulle ned under båden og have skøden fri af skruen – det var meget kold.

I 1992, gik sommer turen igen til Norge.

Per og Bente har gjort båden klar, og har sejlet den til Norge, hvor de holder 3 ugers ferie i den. Derefter komme vi hjem, og kører op for at overtage båden i Norge.

Det bliver ikke så lang en tur, men dog flot og lækkert som sædvanlig i Norge.

Vores første forsøg på at sejle hjem går i bræk og søsyge for Mette og Kasper, (bølgerne var store) så vi må vende om, og bruge en dag på møntvaskeri for at få brækket vasket væk.

Næste dag er der ingen vind, så vi sejler for motor til Hanstholm, og videre til Thyborøn. En flot tur.

Herefter sejler vi rundt i Limfjorden nogle dage, og ender op i Skive.

I 1992 holder vi også sejlerferie I Thailand, på en kinesisk junke, 54 fod og med 3 mands besætning, en skipper, kok og en til at servere. Det bliver en rigtig luksus ferie. Vi sejler sammen med Buce og Jan og deres 3 børn (de bor i Korea, men er fra USA, Kasper er bedste ven med deres søn Scot). Vi sejler fra Puket til Krabi og videre til Phipi Øen. Det er en fantastisk tur og meget meget flot. Juleaften bliver holdt på båden. Det var godt for børnene, da vi holdt Dansk jul den 24, med gaver, og Amerikansk jul den 25 også med gaver.

Juleaftensdag holdt vi på en rigtig trope ø, den var kun ca 200 m stor, der var et ”bjerg” (en stor sten, 10 m høj) på midten og så var der hvid sandstrand hele vejen rundt.

I 1993 solgte vi Shuhada, vores dejlige Drabant 30, og købte et sommerhus!!!!!

I 1998 flytter vi til Danmark igen, og køber hus ved Silkeborg Langsø, her har vi flere både, motorbåd, en lille sejlbåd (Capri 21 med sænkekøl), kano, og 2 havkajakker.

Vi taler meget om en stor sejlbåd i de år.

På et tidspunkt snakker vi med Per og Bente om at købe en sammen, men vi kunne ikke tage en beslutning, så Per og Bente købte deres egen ”Styrbjørn” en dejlig og velholdt Nordborg 26.

I 2004 var vi ude at se på flere både, bådudstilling, mm.

I 2005 kørte vi også flere gange ud for at se på både, men efter bådudstillingen i august gik det pludselig hurtig.

Beslutningen om en brugt HR 31, der blev ændret til en ny HR 31, der igen blev ændret til en ny Hallberg Rassy 342, og den 22 sep. 2005, skrev vi så på en slutseddel.

Vi skal være bådejere igen 6 april 2006.

Båden bliver købt af Flemming Sørensen (og hans kone Lene), Melfar Marina, i Middelfart. Det er jo en spændende proces at købe en helt ny båd.

Vi får ca 3 uger til at lave den endelige udstyrsliste, det bliver der arbejdet meget med. Vi har ikke kendskab til alt det nye udstyr som kortplotter, DSC VHF radio, rulle forsejl, layze jack, sejlertøj mm. Alt bliver undersøgt på Internettet, diskuteret med Per og andre sejlere. Flemming er både sælger men også sejler, og han virker god også til at vejlede, ikke kun for at sælge så meget som muligt, men fortæller også, hvordan vi kan spare nogle penge.

I begyndelsen af dec. 2005 får Flemming en HR 342 i udstilling, og Per, Bente, Dorthe og jeg tage ned for at se på den. Vi sidder oppe i båden i 2½ time, Flemming og Lene bliver vist bange for at vi er flyttet ind.