Søndag den 1. juli.

Festen i går sluttede kl. 22, da mange havde planer om at sejle tidligt. Vi sejler ud af havnen kl. 5.45, og da er der mange, der er sejlet.

Kort efter vi er ude, kommer der et mega-regnvejr, noget der giver meget vand og meget vind, så vi får en hård start på dagens sejlads. Hele formiddagen er præget af tunge sorte skyer og hård vind. Kl. 14 har vi krydset Hanø-bugten og er ved Utklippan og ændrer kurs mere mod nord. Vind og sol bliver også bedre, og vi får en fin sejlads til Kalmar. I alt 100 sm på 15 timer. Så var vi også klar til at gå i seng.

Mandag den 2. juli.

Op kl. 5.00 og sejler ud af Kalmar havn 5.15. Meget, meget flot morgen med høj sol, stille vind og flot by som baggrund. Jeg navigerer i det smalle farvand nord for Kalmar og Dorthe laver morgen kaffe – dejlig morgen.

Det bliver en meget stille sejlads i dag, meget lidt vind, meget høj sol, vi laver små ting undervejs og Otto (vores selvstyrer) klare styringen.

Kl. 12.00 er vi i Byxelkrok Havn på nord spidsen af Øland.

Tirsdag den 3. juli.

Står op kl 4.15 laver morgenkaffe, spiser og gør båden klar til at sejle. Kl 4.40 kalder jeg på Dorthe og kl 4.55 sejler vi ud af vores plads. Frigg sejler ud få minutter før os og efter os er det som om bådene vælter ud af havnen – alle vil tidligt af sted, da der er 80 sm til Fårøsund på Gotland.

Der er ingen vind, høj sol og en meget flot morgen denne morgen. Det er noget sjovt, at vi er sådan en flok her på vej samme sted hen. Jeg var tidligt oppe, så jeg får lige en ordentlig formiddagssøvn, medens Dorthe sejler. Vi sejler for sejl en 3-4 timer men kun som støttesejl.

Kl 18.00 er vi ved Fårøsund Marina, hvor Peder og Vita fra Chasja står og tager imod med en god plads. Vi hygger lidt med noget kaffe og en drink senere, men Dorthe og jeg er trætte efter den lange dag på havet og må tidligt i seng.

Onsdag den 4. juli.

Står op kl 7.30 meget sent for os morgensejlere!! Har fyldt diesel og vand, gået tur og ellers kun hygge snakket på havnen med alle de andre deltagere i turen – ja og så slappet af.

Torsdag den 5. juli

Vi tog med den første bus til Visby kl. 8.55 – de godt 50 km blev til en tur ud i næsten alle afkroge af Nordgotland, så først efter 1 ½ time var vi i Visby. Bussen var godt fyldt op med sejlere, så vi fik noget klog snak undervejs! I Visby er der netop i denne uge Folkemøde, så det føltes, som om alle, der kunne kravle og gå, var forsamlet der. Gaderne vrimlede med boder, folk og der var livlig aktivitet alle vegne. Vi prøvede dog på at fokusere på den spændende historie, Visby har og havde nogle gode timer der, inden vi måtte med bussen hjem hen på eftermiddagen. Om aftenen var der først fællesmøde, hvor den videre tur blev snakket igennem og derefter spiste vi sammen alle sammen – vældig hyggelig aften.

Fredag den 6. juli

Fra morgenen af var vi på en 2 ½ timers bustur m guide på den lille ø Fårø, som er et helt specielt samfund. Der er kun ca 300 fastboende (Bergmann boede der faktisk også og er begravet der), tusindvis af får (en helt speciel gammel type Gotlandsfår, som kaldes lam og deres unger for lammeunger!) og en natur, som stort set ikke findes andre steder i verden. Eftermiddagen blev brugt til at proviantere til den lange tur i morgen og til at studere vejrkort og diskutere vindretninger med de andre besætninger. Kl. 20 var vi til skippermøde i vores gruppe og blev enige om at sejle ud kl. 8 i morgen tidlig og forsøge radiokontakt kl. 15 og kl. 22 samt kl. 10 søndag morgen.

Lørdag den 7. juli

Kl. 8.10 lykkedes det os at komme ud af det hjørne af Fårøsund Marina, vi var blevet klemt inde i. Vi er nu kun 5 tilbage i vores gruppe (vi er inddelt i 4 grupper efter hvor hurtigt bådene sejler), idet 3 både har givet op, og de er alle fra vores gruppe. En havde vrøvl med visaet til Rusland, som de ikke havde fået i orden hjemmefra, en vendte om af personlige grunde og den sidste gik på grund ved Kristianopel, hvor han måtte trækkes fri og derefter på land for nødtørftigt at få lukket et hul (det er jo ikke Limfjordens bløde mudder, vi har under os!!). Nu er de på vej til et værft nord for Gøteborg. I dag blev noget af en manddomsprøve, idet vi skulle fra nordspidsen af Gotland til Estland – og der er 210 sømil, hvilket tager ca 34 timer. Der var en helt speciel stemning på havnen, og vi glæder os til at mødes igen alle mand i Tallinn. Vi er kommet i selskab med de hårde langturssejlere og ved dagens start havde vi endnu ikke besluttet, om vi ville tage helt til Tallinn i et stræk eller stoppe over ved Lethma efter de første 150 sømil.

Søndag den 8. juli

Vi fik et par timers søvn på skift om natten – liggende på bænken i cockpittet, men var begge vågne til den mest fantastiske solopgang kl. ca. 4 – meget, meget smukt. Der var næsten ingen vind, så det gik nemt med at få lavet kaffe og få noget morgenmad. Kl. 6 passerede vi Lethma, hvor vi kunne lave et pit-stop, men vi havde begge lyst til bare at fortsætte til Tallinn, så det gjorde vi. Ankom til Tallinn Havn kl. 17.30 dansk tid efter 33 timer non-stop på havet – 210 sømil. Vi skal have tilladelse til at gå ind i havnen, da vi skal passere en masse færger og store krydstogtskibe, men vi får den heldigvis med det samme, så vi kan komme i land og få strakt benene lidt. Vi spiser og kl. 20 går Jørgen ud som et lys og sover 11 timer i træk – noget han vist ikke har præsteret siden sine teenageår!! Jeg må dog følge efter kort efter.

Mandag den 9. juli

Efter en ”langsom morgen” går vi en tur op i Tallinns gamle bydel, som er ret imponerende. Der er stadig flere kilometer tilbage af den gamle bymur med de mange flotte tårne. Det hele ses bedst lidt fra oven, så vi finder et par gode udsigtspunkter på Toompea, højen hvor også det gamle fort ligger. Der er så mange flotte middelalderbygninger, klostre, kirker, pakhuse m.m. Der er desværre også så mange turister i gaderne, at det ind imellem kan være svært at komme frem. Nu er vi jo godt nok også selv af slagsen, men vi fylder trods alt ikke lige så meget i de smalle stræder som en stor flok krydstogtsgæster m. guide. Om aftenen kommer de sidste både fra gruppen ind, bl.a. Vita og Peder, som vi kender på forhånd; de har haft en rædselsfuld nat i Lethma, hvor der var alt for lidt plads til de mange både og hård vind; de bøjer, bådene lå ved, kunne ikke holde til trækket fra de mange både i den hårde vind, så de begyndte at drive mod hinanden. En af bådene fik en mindre skade men heldigvis ikke på skroget. Vi er rigtig glade for, at vi besluttede os til at tage Gotland – Tallinn i et stræk. Vita og Peder fra Mors og Allan og Ruth fra Hundige kom til ”trøstekaffe” hos os (og fik lidt whisky i til at sove på).

Tirsdag den 10. juli

Jørgen havde pyntet godt op med flag og lavet flot morgenbord, - og solen skinnede selvfølgelig på min fødselsdag. Når man snakker med estere om vejret, lyder det ellers til, at sommervejret nærmest kun er regn og gråvejr, så man har jo lov at tro, at det gode vejr i dag skyldes ………! Vi gik igen en tur op i byen, fandt andre små spændende gyder og stræder end i går og til sidst besteg vi trappetårnet i Sct Olav’s kirke, 266 uens, smalle stentrappetrin, før vi nåede toppen og kunne træde ud på kobberspiret. Det var lavet en smal ”sti”, så man kunne gå rundt om spiret – kun beskyttet af et lille hegn ud mod ”det fri”; udsigten var helt fantastisk, men også svimlende; det er utroligt, som man kan føle trang til at hælde indad, når man står på sådan en 50 cm hylde i 60 m højde. Selve spiret er i alt 123 meter højt. Engang har det været 146 m højt men er brændt flere gange på gr. af lynnedslag. I 1500 tallet var det verdens højeste bygning! I skrivende stund mangler vi lige at beslutte, hvor vi skal spise i aften – der er nok at se til da!

Vi spiser fin fødselsdagsmiddag på en udendørs restaurant ved det gamle torv sammen med Peder og Vita og har en hyggelig aften. Efter anbefaling fra tjeneren valgte vi en traditionel estisk ret, som var ret solid men smagte godt – mindede lidt om flæskesteg.

Onsdag den 11. juli

Hele formiddagen står på skippermøde; der bliver informeret om sejlads her fra til Stk. Petersborg. Anmeldelse til kystvagten i Rusland, visa og told. Og som en rigtig langturssejler får vi lagt et vejrprogram (Ugrib) ind på vores PC, og down-loaded en grid-fil fra nettet - det virker rigtig godt og giver en fin vejrudsigt. Om aftenen er der arrangeret fælles middag for os, vi er 66 sejlere, der får fin betjening og mad på en af byens mange estiske restauranter. Det bliver igen en rigtig hyggelig aften, med meget snak på kryds og tværs mellem bådene – og ikke at forglemme: Fællessang til stor morskab for personalet. Tallinn har været en rigtig spændende by at besøge, og vi må indrømme, at vi er blevet meget positivt overraskede over opholdet her (måske havde vi en lille smule fordomme med hjemmefra?!). Venlige mennesker, ren og velholdt bymidte og fantastisk service fra havnepersonalet.

Torsdag den 12. juli.

Alle er ved at gøre klar til at sejle med indkøb, vand og diesel. Vi starter også dagen med at købe 87 ltr diesel. Mange sejler i løbet af dagen, dvs alle disse både vil gøre stop halvvejs på den finske ø Haapassaari, hvor de så udklarerer, før de næste dag sejler videre til Skt. Petersborg.

Vi har dog besluttet at sejle med gruppe 4 (de store både,) hvoraf de fleste vil sejle direkte fra Tallinn til Skt. Petersborg. Ca 180 sm eller 30 timer med 6 knob. Vi tager denne beslutning, fordi turen vil kræve en nat-sejlads (for at ankomme i immigrationens åbningstid i Rusland) under alle omstændigheder – og vi får set Haapassaari , når vi sejler forbi på hjemturen. Vi har bestilt udklarering til i morgen tidlig og håber at kunne komme nogenlunde tidligt af sted.

Vi nåede også at besøge Tallinn Town Hall, som er Nordeuropas ældste gotiske rådhus – noget af en bygning. Fra loftet var der en fantastisk udsigt over den gamle bydel. På taget står Old Thomas som vejrhane. Han er blevet byens vartegn – efter en gammel legende.

Det kan være koldt at være skipper kl 4.00 ud for Skt Petersborg.

Fredag den 13. juli (spooky dato)

Trods den lidt uheldige dato, var vi parate til det lange stræk. Vi havde regnet med at få politiet om bord kl. 8.30 – til udklarering, men allerede kl. 7.15 havde vi 2 venlige betjente om bord. De havde kun fået besked på at udklarere én båd, så det var dem ikke muligt at gå om bord i de 7 andre både, der skulle af sted; de måtte vente til kl. 8.30. Som den mindste båd i gruppen passede det os fint med et forspring, så vi vinkede ”farvel vi ses i Skt Petersborg” – også til de sidste af de både, der vil stoppe over på den finske ø. Vi måtte igen kalde havnekontrollen for at få lov at sejle ud, men heldigvis var der ingen færger på vej ind, så vi fik tilladelse med det samme.

Vi var godt klædt på til afgangen, men ret hurtigt blev beklædningen reduceret til et minimum. Den smule vind, der var, kom bagfra, og solen skinnede dejligt (hvis det, esterne siger om vejret her, er sandt, har vi da været ualmindelig heldige!). Efter et par timers sejlads kom vi pludselig til at se, at en meget stor, grå båd nærmede sig bagfra. Den farve betyder som regel militær eller coast guard, så det gibbede lidt i os, da den havde kurs direkte mod os – (og vi kiggede febrilsk i kortet for lige at sikre os, at vi ikke var kommet ind i forbudt område). Lige bag os drejede den af, men de var så tæt på, at vi kunne have budt dem et stykke chokolade, hvis vi ellers kunne have set nogen bag de tonede ruder!

Hen på eftermiddagen fløj et lille fly flere gange meget lavt hen over os, og vi kunne forstå, at det også havde været tæt hen over de andre både, der ligger 5 sømil bag os. Vi er sikkert alle fotograferet og registreret til scrapbogen nu!

Kl. 18.30 nåede vi som den første båd den russiske grænse og kaldte den russiske coast guard på VHF radioen (han vidste helt sikkert godt allerede, vi var på vej), og efter at have besvaret nogle spørgsmål, kunne vi bare fortsætte. Kl. 23 kom der vind, meget (12-14 m/s) og store buler på vandet – bagfra. Det var lidt fascinerende at sidde og kigge bagud på de 2-3 meter høje bølger, der kom rullende, men det betød desværre også, at vi stort set ingen søvn fik, da båden lå ualmindelig urolig. Det betød dog også, at vi sejlede noget hurtigere end beregnet – enkelte gange var loggen helt oppe på 9,5 knob.

Lørdag den 14. juli

I nattens løb blev vi overhalet at ”Marianne”, som så med sin førerposition blev den, der skulle ringe til Vladimir, vores russiske kontakt, som var klar til at tage imod os, da vi kl. 13 lokal tid (efter 28 timers sejlads) lagde til ved kajen ved immigrationskontoret. Først kom en betjent om bord for at tjekke, at vi ikke gemte personer om bord, derefter skulle 5 skippere ad gangen op på kontoret med det store læs papirer, der er nødvendige for at komme i land. Det var svært for skipperne at holde masken i de rette alvorlige folder i de 2 timer, seancen hos immigrationsmyndighederne tog. Effektivt var det ikke, men det gik smertefrit, da alle vores papirer var i orden. Kl. 15 fik vi endelig tilladelse til at sejle til lystbådehavnen og kl. 16.30 var vi på plads i havnen. Gud, hvor var vi trætte og sultne – og vi havde fået sø-ben, så vi gyngede stadig, da vi fik et tiltrængt bad i det møgbeskidte baderum. Efter et par sandwich var det på hovedet i seng kl. 19.30!

Søndag den 15. juli

Vi 2 A-mennesker vågnede kl. 8.30 – efter at have sovet i 13 timer, og det samme gjaldt besætningerne fra de andre både, der havde taget den direkte tur. Havnen glimrer ved fraværet af vedligeholdelse; der mangler brædder i broen, som betyder 50 cm brede huller, vi skal skræve over, klubhuset er en mastodont af et hus, men alligevel er der kun 2 beskidte brusekabiner, som er svære at finde i det store hus. Nu har vi heldigvis fundet en kælder, hvor der er 4 brusere, og hvor det beskidte er knap så udtalt; til gengæld lugter der meget jordslået. Alle disse herligheder skal vi betale 30 euro for per dag – en pris, vi stort set aldrig har betalt nogen steder før! Men vi er her endelig – vi er i Skt. Petersborg, som jo er turens egentlige mål og her, vi på næste søndag er færdige med den fælles tur. Hjemturen bliver enten individuel sejlads eller som man nu aftaler med nogle andre. Vi er ikke ret mange, der stadig er på arbejdsmarkedet – og derfor har en bestemt dato, vi skal være hjemme til.

Vi fik sms fra ”Chasja”, der ligger indeblæst på den finske ø, Kotka sammen med 2 andre både og har også hørt, at de sidste 10 både i vores flotille ligger indeblæst på den anden finske ø, Haapaasari. Vi er 20 både, der nu er nået frem til Skt Petersborg. Vores fælles program starter onsdag, så vi håber, de når frem inden.

Lige efter frokost fandt vi trolley-bus nr 7 i nærheden af marinaen og blev for 23 rubler (5 kr.) kørt lige ind til centrum, en tur på 10 minutter. Undervejs blev jeg underholdt af en gammel, rynket morlille med brilleglas som hinkesten; hun havde en masse på hjerte, men det var desværre på russisk! Vi startede byturen med et kig på det imponerende Vinterpalads (må finde et snedigt tidspunkt til at se det indefra – den kø, vi så nu, passede slet ikke til vores tålmodighed!), gik derefter hyggetur langs floden Neva og nød synet af alle de flotte bygninger undervejs. Senere så vi Church of Spilled Blood, et meget specielt bygningsværk med 5 spir og en udsmykning både udvendigt og indvendigt, der næsten er for overdådigt at skue; den er bygget i 1883 på det sted, hvor Zar Alexander II blev myrdet i 1881. Turen fortsatte ned ad hovedstrøget Nevskiy Prospekt, der ud over eksklusive butikker og cafeer også byder på flot barok-arkitektur bl.a. Vores lille bytur sluttede i en park, hvor der var udstillet 146 store bjørneskulpturer, arrangeret af Unicef. Hvert land har fået en bjørn at dekorere – for fred i verden. Den danske var lavet af en kunstner, der hedder Elisabeth Østergaard og havde H.C.Andersens eventyr som motiv.

Ved 18-tiden var vi med bussen hjem igen – uden at have fundet et supermarked, så aftensmaden blev af noget af det ”halvfabrikata”, vi havde med hjemmefra (ikke noget at skrive hjem om!).

Mandag den 16. juli

Kl. 9 var vi til møde med vores russiske kontakt, Vladimir, som kunne give os lidt nyttig information. Han kunne også fortælle, at Thorkild og Karin fra ”Morniz” ville forsøge at komme hertil i dag fra Haapaasari, hvilket ville være slemt godt, da han har alle vores fælles penge (næsten 7000 euro), vi har indbetalt til de ture, der er arrangeret for os – og den første er altså i morgen.

Tog ind til byen kl. 11. Det regnede, så vi bestemte, at det var museumsvejr! Var først på Russian Museum, et meget flot kunstmuseum med hovedsagelig ældre russisk kunst. Museet har til huse i Mikhaylovskiy Paladset fra starten af 1800 tallet – og hvilket palads; det var en oplevelse i sig selv!

Vi vandrede videre ned ad hovedstrøget Nevskiy Prospekt, hvilket tager meget lang tid, når alle de flotte bygninger skal beses. Var også inde i Cathedral of Our lady of Kazan (bygget 1801-11), opkaldt efter en ikon, der kan udvirke mirakler. Ikonen befinder sig i kirken, og køen af godtfolk, der skulle op at kysse ikonen, var enorm lang. Under kommuniststyret blev kirken lavet til et museum for ateisme, men har altså i dag fået sin oprindelige status tilbage.

Church of Spilled Blood så vi kun udefra i går, men på grund af regnvejret besluttede vi os nu for at have tålmodighed til at stille os i kø efter en billet. Hvordan det kan lade sig gøre at få en billetkø til at gå så langsomt, er os en gåde, men vi holdt ud! Selve kirken er meget speciel; alt det indvendige er dekoreret med mosaik, så det, man umiddelbart tror, er malerier, er altså mosaikker – og det er enorme flader, der er tale om. Menneskemængden var enorm, så vi måtte snart ud at trække vejret igen, og så var det så heldigt, at der lige lå en kaffebar i nærheden! Efter kaffen kunne vi lidt igen, så vi blev enige om at trodse regnen og gå et par kilometer ud til et supermarked, vi havde fået adressen på (vi havde faktisk ikke set et eneste supermarked endnu!). Vi fik købt lidt grønt, noget mælk og brød, men blev ikke fristet af køddisken, så vi fik endnu en gang brug for vores reservelager af dåsemad.

Godtnok er midtbyen utrolig flot og for det meste pænt vedligeholdt, men det billede holder altså ikke, når man kommer lidt uden for bymidten. På vores bustur til marinaen kan vi se alt det, der ikke bliver vedligeholdt og alt det, der ligner forladte bygninger (måske er de det ikke?). Marinaen ser også sådan ud, selv om her ligger både og står biler parkeret i en prisklasse, som de fleste danskere aldrig nogensinde ville få råd til. Måske ser de lokale i virkeligheden ikke forfaldet på samme måde som os.

Tirsdag den 17. juli

Tog det stille og roligt fra morgenen af; det var et rigtigt lortevejr, og vi ville vente og hjælpe de både ind, vi vidste, der var på vej. De havde haft en værre nat, end da vi kom ind! Først omkring kl. 12 kom de første dødtrætte sejlere ind, og da kl. blev 14 manglede der kun et par stykker, så vi besluttede os for at tage ind til byen. Vi gik endnu en gang ad den flotte Nevskiy Prospekt, hvor der er så meget at se på, at turen er værd at tage flere gange. Vi endte på Moskva Banegården, hvor der også er indgang til et indkøbscenter, der snildt kan måle sig med Field’s. Supermarkedet trak som en magnet, og vi fik provianteret lækre ting.

Der var fællesmøde kl. 21, og bagefter var vi i ”Chasja” til en godnatøl, fik hørt lidt om deres strabadser på turen hertil.

Onsdag den 18. juli

Afgang kl. 9 på vores fællestur med bus rundt i byen. Guiden talte flot dansk og gav os en fantastisk flot og informativ tur rundt i byen. Kl. 12 blev vi sat af inde i byen, og efter en pizza, vandrede vi endnu en gang rundt i byen. Vi var inde at se den Armenske Kirke, som specielt udefra var meget smuk. Regnen siler ned, og det blæser, så vejret her i Skt. Petersborg har vi ikke været for heldige med! Men der er mange gode små konditorier og cafeer her!

Vi var trætte og våde, men var alligevel først tilbage på båden kl. 19.

Torsdag den 19. juli

Kl. 9 blev vi hentet af busserne, der skulle bringe os ud til Sommerpaladset – en 1 ½ timers tur for de ca. 30 km. Det nærmest stormede, og regnen stod ned i stænger. Mit sæde var vådt af regn, og det blev ved med at regne ind i hovedet af mig, så vi slog til sidst paraplyen op – det syntes guiden vist ikke var så morsomt, men det gjorde alle vi andre J.

Turen denne vej ud af byen var meget pænere end vejen ud til marinaen. Der var ikke samme udsigt til forfald og manglende vedligeholdelse; der var også meget nybyggeri, så det var helt tydeligt, at byen var ved at brede sig denne vej ud. Kinesiske investorer havde bl.a. gang i et kæmpemæssigt byggeri, som nærmest skulle blive til en hel bydel. 5 mill. Mennesker fylder immervæk også en del!

Kl. 10.30 startede vi med at stå i kø for at komme ind på paladset. Der var mange grupper før os, så vi stod uden for temmelig længe, før det lykkedes os at komme ind (på den positive side må vi sige, at det ikke længere regnede), hvor vi så skulle stå i lige så lang kø for at komme af med jakker og tasker, som ikke måtte medbringes. Så stod vi i meget lang kø til toilettet, og så skulle vi atter i kø for at starte rundturen (her var det så, at Jørgen sagde, at hvis det skulle være på den der måde, kunne han godt undvære Vinterpaladset i morgen – men jeg har nu fået ham overtalt til at tage med alligevel! – og da er vi på egen hånd og kan nok undgå nogle af køerne). Vi fik ikke lov at være ret længe i hvert rum, men længe nok til at fornemme storheden. Hold da op - det var godt nok flotte sale – og med fantastiske genstande og møbler. Vi kunne sagtens have brugt meget længere tid derinde, men kustoderne var meget emsige med at få os gennet videre efter kort tid i hvert rum, hvilket egentlig er forståeligt nok, når man tænker på, hvor mange mennesker, der var inde på samme tid. Vi fik også ca. 3 kvarter til at gå rundt i den smukke have med de fantastiske springvand med forgyldte figurer. Faktisk tittede solen lige frem, da vi gik rundt i haven, og det blev paladset jo kun endnu smukkere af.

Fredag den 20. juli

Hurra – sol og blå himmel har afløst blæst og regn! Var tidligt oppe i håb om, at de fleste andre turister i byen ville sove lidt længere, og vi således kunne komme ind i Vinterpaladset uden de store, vilde køer. Vi havde af andre i vores gruppe hørt, at vi kunne trække vores billet i en automat inde i paladsgården, så vi kunne undgå den lange kø foran billetkontoret. Hvorfor folk hellere vil stå i kø end trække billetten i en automat, er da en gåde. Det korte af det lange er, at vi gik direkte hen og trak vores billet og ind på paladset – uden kø. Der var endnu ikke så mange mennesker inde, så vi nød at have det lidt for os selv. Det er næsten ikke til at overskue al den pomp og pragt – og meget svært at finde rundt. Meget fin kunstsamling også.

Fik handlet lidt ind og var hjemme på båden tids nok til at nå bussen ind til Nikolayesky Palace, hvor vi så russisk folklore show, før vi blev bænket i et af de andre fine rum i paladset – til gallamiddag. Det var et rigtigt fint arrangement. Hjemme kl. 23.30. Vi var i øvrigt ved at komme for sent til showet, da midtbyen havde trafikkaos – grundet Tuborg Greenfest på et stadium!

Lørdag den 21. juli

I dag var vores sidste dag i Skt. Petersborg. Fik diesel på og regnet ud, hvor mange rubler, vi manglede at få hævet for at kunne betale havnepenge og det vand, vi har fået i dunke; vi skulle jo nødig ende op med alt for mange rubler til hjemturen (det er da også irriterende med de lande, der har deres egen valuta!). Eftermiddagen gik med skippermøde, planlægning af turen til den finske ø Haapaasari – 98 sømil ca. Vi kan sidde og holde øje med helikopterne, der lander på plænen her, private altså, som lige sætter ejeren af, så han kan komme om bord på sin store yacht – eller drikke en kop kaffe i den dyre restaurant her. Mon deres penge er hvide, grå eller sorte? Vores dansktalende russiske guide gjorde meget ud af at fortælle om korruptionen her og de 3 forskellige farver penge; hun lagde ikke fingrene imellem!!

Aftenen bød på afskedsmiddag i den lokale restaurant. Her tog de fleste afsked med hinanden, for nu har vi hver vores ruter hjemad, men de fleste sejler dog mod Finland, så vi mødes sikkert mange af dem igen. Vi er 4 både, der har besluttet at sejle sammen foreløbig til Finland. Vi har haft nogle gode uger sammen alle sammen, selv om gruppen nok egentlig har været vel stor.

Søndag den 22. juli og mandag den 23. juli

Vejrudsigten lød på lidt vind fra vest, altså modvind, men når bare der ikke er for meget af det, betyder det ikke så meget, så vi var en hel flok, der stak af sted mod den russiske grænsekontrol. Kom af sted kl. 5 morgen og var ved kontrolbygningen kl. 6.40. Vi blev straks hentet af en tolder, og så skulle vi igen væbne os med tålmodighed. Først til en tolder, hvor vi skulle have stempler og udfylde papirer, derefter til paskontrollen, hvor det tog en evig tid; der var simpelthen ikke noget system, og alle vores papirer fra indklareringen var i løsbladesystem i en mappe, der ofte blev tabt på gulvet – sikke et rod! Kl. 8.40 var vi klar til at sejle videre, men i mellemtiden havde en anden båd lagt til udenpå os, så vi kom først af sted kl. 9.40. Bye bye Russia and hello Finland!

Det der med den svage vind kom ikke til at passe, men det gjorde modvinden! 10-12 m/s er ikke rart at ligge og banke i i 18 timer, men således blev det. Kl. 6 morgen sejlede vi dødtrætte ind i lagunen på den lille finske ø Haapasaari, hvor der er paskontrol, og vi således kan indklarere. Fik et par timers søvn, før tolderne kom ombord; normalt skulle vi sejle om til toldens lille bro, men de flinke finske toldere kunne godt se, at det ikke var nemt at få en flok trætte danskere til at sejle ud igen, så de gik fra båd til båd og ordnede papirerne. Vi er vel ca. 10 både fra vores flotille her.

Resten af formiddagen gik med at rydde op i kahytten, hvor alt lå hulter til bulter efter nattens hårde sejlads. Og så fik vi sovet lidt igen, købt ind og lagt planer for de kommende dage. På Haapasaari kan vi ikke få bad (og det kan vi såmænd godt trænge til), så vi forlader øen i morgen for at sejle til byen Lovisa. På Haapasaari er der kun 3 beboere om vinteren, så det er en meget lille ø, men meget hyggelig og idyllisk.

Tirsdag den 24. juli

Vi var lige om bord på ”Chasja” for at høre, hvordan det gik med Vita og Peder, som havde haft en rædsom tur fra Skt Petersborg, idet de høje bølger imod båden gjorde, at den tog vand ind gennem ankerbrønden. Resultatet af sejladsen: Masser af vådt tøj og inventar, et blåt øje til Vita (fik ikke holdt ved, da der kom en ordentlig bølge) og lettere trykket stemning.

Vi kom af sted kl. 8.30 og sejlede indenskærs mod den lille by Lovisa. Dejlig sejlads selv om vinden mest var imod, men bølgerne var små (synes vi efter dem, vi havde sidste nat!), så vi nød turen i den smukke skærgård, hvor det ofte er med at holde tungen lige i munden – og i det mindste følge godt med på kortet. Sidst på turen tittede solen frem, men sådan rigtig sommer er det ikke her. Af gammel vane kom vi i går til at tjekke byvejret i Ebeltoft, og f….. om det ikke er sommer der!

Vi var fremme i Lovisa kl. 14.30, fik lige en øl sammen med Peter og Liat fra ”Liv”, som kom ind lige efter os. Fik provianteret lidt og fik bad i et helt nyt og fint baderum; der skal nu heller ikke så farligt meget til at imponere os efter forholdene i River Yacht Club i Skt Petersborg!!

Onsdag den 25. juli

Vi satte kursen vestpå fra morgenstunden af. Vi havde valgt den såkaldte grønne rute i skærgården – en rute, der i søkortene er beskrevet som særlig smuk, hvilket den også var. Vi måtte være meget på mærkerne i de smalle løb mellem øerne, så hele tiden var der en af os, der styrede og den anden med næsen i søkortet; det kan være fatalt at tage fejl af 2 øer eller 2 sømærker. Kl. 16 var vi fremme ved Granskär, fam. Tigerstedts lille private finske paradis. Øen er på 7,5 hektar, og de har 4 træhuse der, hvor der blev indlagt el for få år siden; vand fås fra gammeldags brønd med håndpumpe. På vestsiden af øen var der et lille bådhus med flere forskellige træbåde – dejligt legetøj. Nanna, Ulv og deres børn kender vi fra vores år i Korea, så det var et dejligt gensyn. Øen er helt fantastisk, så det er forståeligt, at de tilbringer en stor del af året der. Vi fik en rundvisning på øen, dejlig middag udendørs (nu var solen endelig kommet til Finland!) med hele familien incl. børn og børnebørn - meget hyggeligt samvær.

For natten lå vi ved en bøje i den lille beskyttede vig ved øen.

Torsdag den 26. juli

Efter gode tips fra Ulv om den videre sejlads tog vi afsked med familien og sejlede videre gennem skærgården mod Helsinki, hvortil vi ankom kl. 12, så i dag var nærmest en lille smuttur – og endda i solskin. Vi overhalede Ruth og Allan i ”Marie”, som vi ikke har set siden Skt. Petersborg, så det er lidt sært pludselig at være samme sted i skærgården. Der er mange havne omkring Helsinki, men vi valgte Suomenlinna (Sveaborg på svensk), da det er et interessant sted(en ø) klods op ad en gammel enorm stor søfæstning fra 1748 – og ydermere går der færge hvert 20. minut direkte ind i centrum af Helsinki, så det er jo nemt. Mogens og Tom i ”Comes” ligger her også, men ellers ikke andre af de danske både, så vi er ved at være spredt for alle vinde. Vi gik tur på den gamle fæstning i strålende vejr og med en fantastisk udsigt over skærgården. Kunne se ”Rena” sejle forbi, men de skulle tilsyneladende videre til anden havn.

Fredag den 27. juli

Man fornemmer det, næsten inden man slår øjnene op (selv kl. 6!) – solen skinner fra en skyfri himmel. Aj, hvor er det skønt endelig at få lidt sommer, inden det går hen og bliver efterår! Vi tog færgen ind til centrum af Helsinki og gik lidt rundt derinde. Vi mødte også besætningerne fra ”Ulven”, ”Gajka” og ”Marie” af Juelsminde; de ligger alle i havnen i centrum, hvor der er meget trafikstøj og uro fra færgetrafikken. Var inde i Helsinki Domkirke, som er stor og smuk i al sin enkelhed.

Vi fik frokost på udendørs restaurant: Lækker laks og salat, og blev derefter enige om, at vi er ved at være mættet med sightseeing for et stykke tid, så først på eftermiddagen tog vi færgen tilbage til båden og nød resten af dagen i de smukke omgivelser ved Sveaborg.

Lørdag den 28. juli

Tilbragte hele dagen på Sveaborg, gik hele vejen rundt om øen, læste, dasede – kort sagt: Holdt ferie. Om aftenen pakkede vi madkurv og gik ud på klipperne sammen med Vita og Peder. Her grillede vi og hyggede, til solen gik ned. Solen spilles hver aften ned af en trompetist, der står oppe i øens kirketårn med udsigt over havnen. Finnerne rejser sig ærbødigt, ved ikke, om det er deres nationalmelodi, der spilles.

Søndag den 29. juli

Sejlede ud af havnen kl. 7.15 med kursen sat vestpå. Vi valgte igen den smukke ”grønne rute”, hvor ekstra omhyggelighed med søkortet er påkrævet. Der er godt nok meget smukt her – og så hjælper det jo også, at solen har skinnet stort set hele dagen. Vi fik lige et par dråber regn midt på dagen, men det blev heldigvis ved de få dråber. Lige inden vi gik i havn i Jakobshamn (efter 40 sømil), en lille hyggelig havn på en ø, blev vi kaldt på VHF’en af Lilli, der havde problemer med gearkassen og skulle slæbes ind til Inkoo for at blive repareret. De var kommet på slæb, så vi fortsatte i havn. Lige som vi var i gang med at lægge til, hørte vi på VHF’en den finske coast guard sige, at de havde modtaget et nødopkald fra en dansk båd, der var gået på grund. Vi kunne ikke høre mere og håber selvfølgelig, at der ikke er sket noget alvorligt med båd og mandskab.

Der er fyldt med dejlige ankerpladser her i Finland, men det er også dejligt at komme i havn og kunne få et bad. Vandet, vi sejler rundt i, er kun 12 grader varmt, så et bad deri er simpelthen totalt udelukket for mit vedkommende – jeg tror, jeg ville gå i koma, hvis jeg skulle nedsænke mit legeme i temperaturer under 20 grader.

Midt om natten vågnede vi ved, at det gav nogle ordentlige ryk i båden. Vi for selvfølgelig op for at se, hvad der var på færde. Det viste sig at være en kraftig torden med dertil hørende kastevinde. På alle bådene kunne vi se folk rende rundt og tjekke fortøjninger og hive sig væk fra broen, så lige i nat var vi glade for ikke at ligge for anker.

Mandag den 30. juli

Sejlede hele dagen indenskærs i godt vejr. Selv om der er en del vind, er bølgerne næsten aldrig store, så det er behagelig sejlads. Der bliver ikke megen læsning i bøger i disse farvande, da vi som nævnt før er meget opmærksomme på søkortet – hele tiden. Ankom til Hanko hen på eftermiddagen og lagde til ved diesel-kajen for at få tanket. Der var temmelig uroligt at ligge, og jeg havde nær ikke kunnet holde en stor finsk båd fra at hamre bovsprydet ind i os; det var 8 tons at holde med hvert ben – men det gik altså uden skrammer! Distance: 40 sømil.

Vi fik handlet ind og gået tur i den hyggelige by.

Tirsdag den 31. juli

Stod (som sædvanlig) tidligt op og kom af sted mod Korpoström, en lille perle, som Ulv havde anbefalet. Turen dertil var fantastisk, og vejret var dejligt, vekslende mellem sol og skyet vejr, men ikke koldt. Vi kom til at ligge ved siden af ”Nautilus”, en anden deltager i vores tur. Når man tænker på, hvor mange havne og ankerpladser, der er i den finske skærgård, er det lidt underligt, at vi bliver ved at rende ind i kendte mennesker.

Distance 60 sømil.

Onsdag den 1. august (den sidste sommermåned)

Vågnede kl. 5.15 ved at nabobåden rørte lidt ved os, da han skulle sejle ud, og nu vi alligevel var vågne, kunne vi lige så godt komme af sted også. Kaffe og havregryn kan godt indtages, mens der sejles. Endnu en smuk dag, hvor vi kunne sejle en del for sejl – vi synes ellers selv, vi har været udsat for en del modvind på denne tur. Storm P sagde disse kloge ord: Det gør ikke noget, man har modvind, bare man skal den anden vej! Men så heldige har vi ikke været så tit, synes vi.

I dag var vi på lidt mere åben vand og fik en del store bølger. Store var også de mange færger, der mange gange skulle tæt omkring os i det smalle farvand. Efter godt 9 timer gik vi i havn på Ålandsøerne, som er finske men har selvstyre – og befolkningen er i øvrigt svensktalende (vi huskede at købe det ålandske gæsteflag i Hanko – det er vist ikke så velset at komme sejlende med det finske!) Vi er i Mariehamn, en lille hyggelig by, hvor solen skinner for os, og hvor man kan leje cykler. ”Rena”, Gipsy”, ”Nautilus” og ”Ulven” fra vores gruppe ligger her også, og vi har hørt, at flere ligger i havnen på den anden side af byen.

I dag er der 2 uger, til vi skal være hjemme, så vi har haft kalenderen fremme og planlagt de lange stræk, vi bliver nødt til at tage ind imellem.

Sejlet distance: 60 sømil.

Torsdag den 2. august

Det er rart, det ikke helt har glemt at være sommer i år. Endnu en dejlig solskinsdag – dog med kold vind, der kom snigende rundt om frokosttid. Har været rundt at se på Mariehamn, en by med ca. 11.000 indbyggere, der blev grundlagt i 1861 af den russiske zar Alexander d. 2., som opkaldte byen efter sin viv, Maria Alexandrovna. Efter år under dansk, svensk og russisk herredømme kom Åland for 90 år siden til at høre under Finland.

Mariehamn er den største by på Ålandsøerne, som der faktisk er 6.500 af, men kun de 60 er beboede med i alt 28.000 beboere. Vi var på fin guidet tur rundt i byen og omegnen med ”Røde Orm”, en bil m. anhænger m. siddepladser. Eneste minus var stanken fra bilen, som kørte på fiskeolie eller lign.

Efter frokost trængte vi til at røre os lidt igen og vandrede ud til Sjökvarteret, hvor der er sat fokus på gamle skibstraditioner. Her ligger gamle restaurerede både, og her bygges nye efter gamle håndværkstraditioner. Et lille hvidt søkapel var bygget yderst på en tange og lå og så lidt fortabt ud.

Resten af eftermiddagen gik med at studere kort og vejrmeldinger, eftersom vi har planlagt at sejle til Sverige i morgen. Om aftenen besluttede vi os for at sejle via Stockholm og Mälaren, gennem en sluse og videre ned gennem Sverige, hvor vi for en stund får en lidt mere beskyttet sejlads og ikke så lang en distance på åbent hav – og (tro det eller ej) med modvind ifølge vejrudsigten; det gider vi simpelthen ikke mere af, hvis vi kan undgå det! Vi havde oprindelig haft planer om et par dage i Stockholm, men droppede det igen af tidsnød. Nu synes vi alligevel ikke, det er en omvej af betydning, -  og så håber vi på bedre sejlads.

Fredag den 3. august

Var klar til at tage af sted fra Mariehamn kl. 5. Vejrudsigten havde lovet svag vind, men der var sørme gang i den fra morgenen af – med mellem 10 og 12 m/s. Kl. 5 var det knapt lyst endnu; da vi var på vej den anden vej for 6 uger siden, var det næsten lyst døgnet rundt.

Heldigvis var vinden ikke imod os, så det gik med fin fart – og et par timer med enorme bølger (igen, igen). Vi er blevet passeret af rigtig mange store passagerfærger, så der er en vældig livlig trafik mellem øerne i skærgården.

Hen på eftermiddagen kom solen frem og vinden løjede af, så det blev behagelig sejlads. Kl. godt 18 sejlede vi ind i Wasahamn lige ved siden af Wasa-museet og altså ganske tæt på Gamla Stan. Desværre lå havnen også klods op ad et stort tivoli samt et stort koncerttelt, hvad vi ikke lige havde brug for at lægge ører til efter 13-14 timers sejlads og med trang til at komme tidligt i seng. Vi sejlede et par sømil tilbage til Navis Hamn, som er stille og rolig – og hvor der i forvejen ligger 3 både fra vores gruppe. Det er stadig efter vores målestok i gåafstand fra byen, men ellers går der en sporvogn direkte ind til centrum.

Distance: 85 sømil

Lørdag den 4. august

Hurra – det er (niece) Idas 10 års fødselsdag. Vi flager og har sørget for godt vejr – i Stockholm!

Kl. 9 var vi ved Wasa-Museet, og tak for den gode ide med at være der fra morgenen af, for da vi gik derfra nogle timer senere, var køen udenfor uendelig. Vi fik nu en god ½ time nærmest for os selv til at beundre Wasa-skibet fra 1628, som har ligget over 300 år på bunden af fjorden ved Stockholm, men blev hævet i 1961 og siden 1990 har været udstillet i restaureret stand – i 98 % original stand. Krigsskibet sank på sin jomfrurejse efter kun 25 minutter, nemlig da der kom vind i sejlene. Skibet var forkert proportioneret, højt m. bl.a. 2 kanondæk og smalt, så det kunne sejle hurtigt, så da der kom vind, tippede det simpelthen over. Det er et overdådigt udsmykket skib, som den svenske kong Gustavus Adolfus fik bygget bl.a. til sin kamp mod Polen, hvor hans fætter Sigismund regerede. Det må have været en slem bet at se skibet gå ned dengang, men man må da sige, at Gustavus Adolfus har fået sig et berømt eftermæle; museet besøges årligt af 1.000.000 mennesker – og skulle dermed have verdensrekorden for museer!

Vi var på spændende guidet tur på museet og så en fin film, der fortalte og viste historien om hævningen og restaureringen.

Vi spiste frokost på Tgi Friday – lidt nostalgi var der i det, da det altid var den restaurant, vores børn valgte for år tilbage, når de på deres fødselsdag havde frit valg m.h.t. middag. Det er jo lørdag, så byen emmer af liv, og der er mennesker alle vegne. Vi lagde mærke til, at folk begyndte at tage opstilling langs fortovene, og politiet satte afspærringstape op; vi tænkte straks ”cykelløb”, men det viste sig at være ”Gay Pride Parade”, som kunne samle tusindvis af tilskuere. Vi blev også og så en del af optoget, og derefter kom vi i problemer, for vi kunne simpelthen ikke komme ud af byen igen. Paraden blev bare ved og ved, og ingen fik lov at krydse vejene nogen steder. Til sidst gjorde vi det alligevel – og det lykkedes os at komme gennem mylderet tilbage til havnen. Stockholm er en smuk by, hvor vi godt kunne have brugt lidt flere dage, men vi må komme igen en anden gang.

Det lykkedes os at komme på nettet for en stund (havnenes wi-fi lader meget tilbage at ønske; selv om de reklamerer med det, har vi ofte oplevet, at det stort set ikke virker), så vi fik skypet med Kasper og lille Lærke, som synes, det er evigt skægt, at hun ikke kan røre farfar og farmor. Hun kan nu sige både Mogens (en hest), Luna og Isbjørn (hunde) men ikke farmor, så det er vist på tide, at vi kommer hjem nu!!

Nu mangler vi kun at høre nyt fra Mette og Ricardo, som gerne skulle være landet i Beijing i nat – på vej til 16 dages ferie i det store rige.

Søndag den 5. august

Vi havde fået oplyst, at vi kunne komme igennem den første sluse m. tilhørende bro kl. 6.30 om søndagen, og vi sejlede de få hundrede meter dertil i tidlig morgensol. Bagefter kom 3 andre af de danske både, og dem kom vi så til at følges med resten af dagen. Det blev en dag med smuk skærgårdssejlads, og vi så 3 store ørne lege tagfat (eller hvad det nu var) lige over os – et fantastisk syn. Efter 72 sømil gik vi ind i fiskerihavnen i Oxelösund efter at have fået diesel på i lystbådehavnen; denne var totalt tom – formodentlig fordi de tillader sig at tage 350 kr. for en overnatning, mens det kun koster under det halve i den anden, hvor der så var fuldt hus.

Mandag den 6. august

Tog afsked med besætningen fra ”Rena”, som nu snart drejer af for at gå ind i Göta-kanalen og hjem til Frederikshavn men sejler videre med John og Ida fra ”Marie” fra Juelsminde. De sejler lidt hurtigere end os, og hen sidst på eftermiddagen kalder de os på VHF’en og siger, at vi er lige ved at passere dem, - de er gået ind til Idö, hvor der er en lille fin havn med plads til ca. 12 både. Der var lige plads til os også, og efter en øl sammen med John og Ida og et bad, gik vi lige en lille tur på den lille ø. Vi synes, vi har haft alt for meget modvind på denne tur, men smukt er her trods alt.

Tirsdag den 7. august

Havde aftalt med John og Ida, at vi ville sejle videre kl. 7, så efter at have tjekket vejr og vind, sejlede vi atter ud. Vi nåede at have et par timer til at glæde os over den gunstige vindretning og over, at vi kunne sejle for sejl, før vinden drejede om til modvind og også betød nogle store og grimme bølger. Vi overvejede, om vi skulle gå ind i en havn ved frokosttid, men så syntes vi alligevel, det gik så nogenlunde med storsejlet oppe og lidt motorkraft, så vi blev enige om at tage det lange stræk til Kalmar, hvor vi så kunne få en overligger-dag. Den beslutning fortrød vi så hen på eftermiddagen, hvor der ud af det blå pludselig kom en sort sky med kastevinde op til 19 m/s, og inden vi nåede at reagere, var vores storsejl flænget i mange stykker, som bare fløj hid og did. Det var tydeligt, at reparation ikke er mulig! Heldigvis er det et gammelt sejl, men oplevelsen var ikke rar i så meget pludselig vind.

Resten af turen blev ikke behagelig – modvind og høje bølger, hvilket ikke var, hvad vejrmeldingen havde lovet. Vi tjekker adskillige steder, og alligevel får vi meget mere vind end forventet.

Kl. 18.50 kom vi endelig ind i Kalmar Havn og efter en øl i ”Marie” – og hyggelig snak, var vi klar til at gå til køjs.

Onsdag den 8. august

Vi har sejlet lidt for meget de sidste dage, så det var rart med en stille morgenstund med tid til blødkogte æg og læsning om Kalmar. Vi var her for 4 år siden, men byen er bestemt et gensyn værd med sin ”gamla stan”, renæssanceslottet og en lidt særpræget barok domkirke, som netop er færdigrenoveret. Hyggelig dag afsluttet med middag udendørs på torvets restaurant.

Torsdag den 9. august

Af sted kl. 7 med kursen sat mod Karlskrona. Der var fin vind, og vi kunne kun ærgre os over, at vi ikke længere har et storsejl! Nåede destinationen kl. 16. Det er en meget urolig havn med fest på de store motorbåde; bægerklang, fællessang og heavy metal fra et enormt anlæg høres alt efter hvilken vej, vi vender ørerne. Der er heldigvis noget, der hedder ørepropper.

Vi har netop haft storsejlet oppe for at besigtige skaderne. Det er flænset helt i stykker og mest for neden, så vi kan ikke engang bruge det rebet, hvad vi nok havde håbet på at kunne på resten af turen hjem.

Distance: 54 sm

Fredag den 10. august

Vi sejlede fra Karlskrona kl. 7; vi ville ellers gerne have haft en dag der til at se os lidt omkring, men vejrudsigten var ret god til at skulle krydse Hanö bugten, så vi ville helst af sted. Det blev også en ganske behagelig sejlads med nordlig vind – og jo kun et sejl, så vi satte motoren til at hjælpe os. Nu er vi jo på åbent hav, hvor vi ikke hele tiden behøver følge med i søkortet, så vi fik læst en del på turen. Vi har en fantastisk selvstyrer, så arbejdet i dag har været at lette øjnene fra bogen indimellem for at holde udkig; vi så én anden båd, som krydsede vores vej den hele lange vej. Det har været en kold dag, så vi fornemmede (forhåbentlig fejlagtigt!), at efteråret er på vej – men hvor blev den gode sommer egentlig af; faldt den i Pinsen eller ?? Vi har haft mange gode dage efter vi kom til Finland og videre, men ikke bagende sommervejr.

Vi ankom til den lille havn i Skillinge kl. 16.30; her var vi også til overnatning for 4 år siden på vej op til Göta-Kanalen. Vi har taget afsked med John og Ida fra Juelsminde, som vil sejle syd om Sjælland, hvor vi vil gå nord om. Det har været hyggeligt at følges med dem siden Stockholm. Vi vil som sædvanlig stå tidligt op i morgen og sejle så langt, vi orker – gerne længere end København, men nu må vi se, hvordan vejret arter sig.

Distance: 63 sm

Kronborg om bagbord    🙂😀

Lørdag den 11. august

Kl. 5.50 stod vi ud af Skillinge havn; det var vældigt koldt, og vi kunne se vores ånde, så vi havde forberedt os på en kold dag – og klædt os derefter! Da først solen fik fat, blev det et forrygende vejr, og vi endte med at have badetøj på. Vinden var for en gangs skyld ikke imod, så vores ene sejl fik lov at rulle ud – sammen med motoren. Sikke en skøn dag! God vind, høj sol og medstrøm op gennem Øresund. Vi havde egentlig regnet med at kunne nå til Helsingør, men ved aftenstid vendte vinden lidt, og efterhånden havde vi modvind og pæne bølger, så da vi kl. 19 passerede Rungsted, blev vi enige om at gå ind i havnen der. Den kæmpestore havn var proppet med både, og de få ledige pladser med grønne skilte, der var, var alt for smalle til vores båd. Da vi havde ledt i ½ times tid, fandt vi 2 pæle, vi kunne slå et par reb om; vi kunne godt nok ikke komme i land fra denne position, men vi skulle også bare sove og videre næste morgen. Der var mindst 25 ledige pladser med røde skilte – og de var stadig ledige næste morgen; det er rigtig dårlig sejlermoral ikke at sætte den grønne farve på, så andre kan bruge pladsen.

Distance: 86 sm, på 13 timer.

Søndag den 12. august

Kl. 6 var der afgang fra de 2 pæle i Rungsted havn. Solen var allerede på himlen – som igen var helt blå J. Der var stort set vindstille, så vi tøffede bare af sted, mens vi nød morgenkaffen og søde billeder af en morgenfrisk Lærke, som Kasper sendte os til morgen. 7.30 havde vi Kronborg om bagbord – og så føler vi, vi er næsten hjemme, hvad vi faktisk også er, da der kun er ca. 70 sm til Ebeltoft herfra. Sammenlignet med de godt 1800 sm (og 300 timers sejlads), vi har tilbagelagt i alt, er 70 sm jo ingenting!!

Vi havde dog bestemt, at vi ville have et stop i Gilleleje, så vi kunne nyde lidt af den skønne dag i land også. Kl. 9.30 var vi i Gilleleje, som er et fiskerleje og vældigt hyggeligt. Vi gik en lang tid, spiste fisk på kajen og daskede resten af eftermiddagen i det gode vejr.

Det er vist tid til at gøre nogle afsluttende kommentarer om turen. Det har været en fantastisk tur, hvor vi har mødt en masse søde og spændende mennesker og fået en masse spændende oplevelser. Vi har også været udsat for en del strabadser men ikke nogen, vi ikke kunne holde til. Det har været en lang tur – nok også længere, end vi havde forestillet os, selv om vi jo på forhånd selvfølgelig godt vidste det, men det ser altid kortere ud på papiret! Vi vil nok ikke en anden gang sejle så mange sømil med så stram en sejlplan, - og det har vi hørt mange af de andre sige også, for det har betydet, at vi ofte er sejlet ud i modvind og med så mange sømil foran os, at vi ikke har haft tid til at ligge og krydse. Vi kommer hjem et dage før forventet, fordi vi har udnyttet noget godt vejr, og fordi vi ikke ville risikere at indeblæse et eller andet sted og ikke nå hjem til arbejdsstart, som er på lørdag.

Vi har målt turen til ca 1800 sm, som har taget  ca 300 timer. Vi har været af sted i  50 dage eller 7 uger, så det giver en ”arbejdstid”  (sejltid) på 42 timer om ugen!! Gennemsnits farten har været ca 6 knob, den er høj og det skyldes at vi har sejlet meget for motor pga af tidspres.

Her fotograferet med de 5 gæsteflag, vi har brugt på turen. Sverige, Estland, Rusland, Finland og Åland.

Mandag den 13. august

Afgang fra Gilleleje kl. 6 og rigtig vindretning – blot ikke alt for meget af det (og så har vi jo stadig kun ét sejl!). Solen bagte helt fra morgenen af og resten af dagen, så det blev en fin sensommerdag.

Kl. 15.25 ankom vi til Ebeltoft Havn, og først da vi var ved at svinge ind på vores plads, fik vi øje på velkomstkomiteen, der sad på broen og ventede på os. Det var Kasper, Sanne og lille Lærke, min mor og søster Lone og svoger Erik, som sad der med flag og en overdådig senfrokost parat i solskinnet. Sikke en overraskelse og hvor havde vi dog en hyggelig eftermiddag. En dejlig afslutning på en fantastisk tur.