2 Canal des Vosges og Mosel

Overnatning efter sluse 9.

Den 26. maj

I går startede vi ud med sluse 45 og sluttede efter sluse 29 hen på eftermiddagen.  Der var fuld knald på solen og varmen hele dagen, så litervis af drikkevand og et koldt brusebad måtte der til, før vi kunne føle os som rigtige mennesker igen!

Dybden har hele dagen ligget mellem 1,6 og 2,1 m, så det har været ok. Vi mærker ofte bunden, og engang imellem høres et lille klonk, når vi passerer en sten. Ved den lille bro, vi havde udset os som liggeplads for natten, var der kun 1,6 m, men det lykkedes os at trække båden helt ind alligevel.

Vi har fundet en god rutine med sluserne, så det går efterhånden ret hurtigt at komme igennem dem. Vi kom dog uheldigvis til at vente ved 3 af sluserne, da en turbåd med turister lige kom foran os, og desuden sejlede den så langsomt, at vi kun kunne sejle i tomgang. Overhaling er ikke muligt i de meget smalle løb.

I dag gik turen fra sluse 28 til 9, så det blev til mange sluser på de 6 timer, det tog at sejle 16 km!  Vi var 2 gange godt og grundigt på grund i mudder - før sluse 19 og før sluse 13, hvor der kun var 1,2 m vand. Det lykkedes til sidst at komme fri vha fuld motorkraft, men vi er godt nok meget trætte af de manglende vanddybder og glæder os til, vi forhåbentlig når ud i Mosel om et par dage.

Canal des Vosges er ellers et smukt bekendtskab med de smalle løb, smuk natur og ind imellem små landsbyer. Det føles lidt som ”Tour de Gudenå”!

Mellem sluse 9 og 8 fandt vi en ren perle til overnatning, tilmed med 2 m vand. Det syntes vi også, vi havde fortjent, og vi fik en rigtig god lørdagsmiddag med rester fra køleskabet.

Distance i går: 28 km

Sluser: 17

Distance i dag: 16 km

Sluser: 20

Canal des Vosges er meget lille, som at sejle i en skov / eng.

Den 27. maj

Vi kom igennem første sluse lidt før kl 9, og nu kunne vi begynde at tælle nedad, idet der kun var 8 sluser tilbage, hvor vi skulle sluse opad. Nedad går det både en hel del hurtigere men ikke mindst er det en hel del lettere for besætningen!

Træerne gror dog ikke ind i himlen, for bedst som vi synes, det bare kører med dybder på 2,1 m, sidder vi pludselig uhjælpelig fast i mudder midt i løbet og på 1,6 m. Vi prøvede længe at komme fri med fuld motorgas, men en mand fra VNF (De franske vandveje) kom forbi og blev dagens helt, da han lukkede noget vand ind i vores del af kanalen via den næste sluse. Samtidig lukkede vi mindst halvdelen af vores ferskvand ud af tanken, og så kom vi fri. Kort tid efter – ved sluse 3, ville porten ikke lukke helt op, hvorfor der blev ved at være 2 røde lamper ved indgangen. Vi venter længe på, at der skal ske noget, hvilket ikke sker, så vi ringer til VNF, som kun taler fransk. De forstår vist godt problemet alligevel, for kort tid efter kommer samme mand, som hjalp os tidligere på dagen, kørende og får sluseporten helt op (det ser ud til, at en gren har lagt sig i klemme!) – og han fulgte os så de sidst sluser opad.

Så kom vi i rent slaraffenland med sluserne nedad. De første 15 hang sammen, så lige så snart vi var ude af den ene, lyste den næste grønt, - og de lå med få hundrede meters afstand, så det var helt afslappende.

Da vi kom til sluse 15, var der dog ”kaffepause” ved bemandingen (alle de andre sluser styrer vi med fjernbetjening), så vi kom til at vente det meste af 1 time, hvilket så nok gjorde, at vi ikke nåede længere end til sluse 19, inden kl blev 18, hvor sluserne lukker. Vi ligger nu 50 cm fra en spunsvæg på 1,4 m vand og har fortøjet omkring træer og med Papillon uden på os.

Distance: 24 km

26 sluser

Højeste mål: 370 m o/havet

Canal des Vosges.

Den 28. maj

Midt i morgenmaden lidt over kl 7 blev vi råbt an af en kvinde fra VNF, der fik forklaret, at vi måtte væk fra slusen, da der var en stor kommerciel peniche på vej mod slusen. Denne åbner kl 7 for erhvervsbåde og kl 9 for os andre. Vi nåede heldigvis at komme væk i tide. Vi måtte passere yderligere 2 penicher i det smalle løb.

På et tidspunkt fik vi lov at vente ca 1 ½ time ved en sluse, hvor en hel masse grene havde blokeret sluseporten, så vi blev noget forsinket i forhold til vores plan, hvorfor vi valgte Port de Charmes som dagens destination. Igen fik vi en lang næse, for ”havnen” havde kun en dybde på 1,2 m. Gode råd var dyre nu, for det lynede, tordnede og regnede helt vildt. Vi fik dog lov til at lægge os uden på en stor peniche, og mens vi fortøjede, kom de kæmpestore hagl, som vi tidligere har oplevet. Vi var gennemblødte, men efter et par timer skinnede solen atter, så nu er vi glade igen – og kan få tørret tøj og båd.

Distance: 18 km

Sluser: 12

Her sejler vi på Canal des Vosges, og Mosel floden løber under os.

Den 30. maj

Dagen i går bød på silende regn fra kl 9 til kl næsten 14, og ved 3 af sluserne havde vi problemer. Pga vores dybgang var det ikke muligt at komme ind til kajen, så vi måtte med forsigtighed nærme spidsen af båden til slusens hjørne, og en af os måtte så hoppe fra båden og dertil for at komme hen til slusehuset, hvor der er en direkte telefonlinje til VNF. De sender så hjælp så hurtigt, de kan.

Ved den første havde regnen afbrudt elektriciteten, ved den næste havde en stor gren sat sig i klemme ved porten, og ved den sidste blev vi fanget i bunden af slusen, uden at porten ville åbne. Det lykkedes Frede at komme på land og få fat i VNF via slusetelefonen. Vi opgav nu at nå helt ud af Canal des Vosges den dag, som vi ellers havde planlagt og fandt en fin liggeplads efter sluse 45. En flink engelsk motorbådssejler hjalp os vha en lang bådshage med at finde stedet langs kajen med mest dybde.

Vi har kunnet glæde os over, at dagen bød på rimelige dybder – mest 1,9 m – og kun et enkelt meget lille ”klonk”!.

Au revoir, goodbye, farvel Canal des Vosges! Ca kl 10 var vi ude af den sidste sluse i kanalen, men vi skulle lige have en sidste hilsen fra den: I denne sidste sluse på kanalen afleverede vi fjernbetjeningerne i en kasse, som så skulle give grønt lys. Den blev ved med at vise rødt lys, hvorfor vi ikke kunne få lov at starte slusningen. Heldigvis kom hjælpen hurtigt. Vi måtte også have lagt vores radarmast ned for første gang på turen, da broen var for lav til vores 3,35 m’s højde. Broerne har ellers garanteret frihøjde på 3,5 m, hvilket bortset fra denne ene gang også har passet hele vejen igennem.

Goddag til Mosel, hvor dybden ligger ret konstant på ca 4 m, og vi har en lille smule medstrøm. Sluserne er de kæmpestore af slagsen, som kan tage de store erhvervsbåde, og vi har været meget heldige at komme igennem dem alle uden ventetid.

Det kniber stadig med havne og broer med nok dybgang, men ved Pompey fandt vi en bro med 2,5 m. Slangen i vores nuværende paradis hedder ’manglende vand og ingen vandhaner, vi kan komme ind til’. Vores vandtank er totalt tørlagt, men vi har heldigvis drikkevand nok – endnu.

.

Distance i går: 30 km

Sluser: 15

Distance i dag: 59 km

Sluser: 8

Så er vi i Mosels enorme sluser. Vi ser noget små ud herinde.

Den 31. maj

Vi ræser lidt af sted for tiden, da vores vignette til de franske vandveje kun gælder til og med den 3. juni. Vi kunne godt tilkøbe et par dage, men når vi ikke ud inden den 3., kan vi få lov at vente til den 13. med at sejle videre. Vi har nemlig fundet ud af, at de franske sluser i Mosel lukker fra den 4. til den 13. juni, mens de tyske lukker fra den 5. til den 12. Vi regner med at kunne nå til Luxembourg, hvor vi har reserveret plads i en havn. Vi trænger også snart til at få en overliggerdag og komme lidt i land.

Det lykkedes os at liste ind i en havn i Metz, hvor dybgang er beskrevet i bogen til 1,8 m. Der er en meget lang og smal indsejling, og selv om ekkoloddet ind imellem viste 1,7, kom vi igennem uden at gå på grund. Vi ligger nu ved en bro på 2,4 m vand og har fået tanken fyldt med VAND! El er her sørme også på broen, så vi har besluttet, at vi også bliver her i morgen, så vi kan få set lidt på byen og få os rørt lidt. Vi har faktisk sejlet i 10 dage nu i træk!  

Distance: 50 km

Sluser: 4

Penichen er 110 m lang, men slusen er 170 m, så der er fin plads til os bag den.

Den 2. juni

På trods af kraftig regn flere gange i løbet af dagen, lykkedes det os at få set list af den prægtige by Metz, som er hovedby i departementet Moselle, hvilket byens mange pompøse gamle bygninger, kirker og parker i høj grad vidner om. Vi fik også provianteret og gjort rent, og senere nød vi en udsøgt middag på byens torv, der summede af liv. Regnen var holdt, og vi kunne sidde ude.

Efter en fantastisk dag på Mosel med mellem 1 og 2 knobs medstrøm, gik vi sammen med en meget stor peniche gennem den sidste franske sluse midt på eftermiddagen, og vinmarkerne begyndte at dukke op.  Nu havde vi Tyskland på den ene side og Luxembourg på den anden, og kort efter dukkede vores marina, Port Schwebsange, op på bagbords side. Vi tankede diesel til den rørende pris af 1,1 euro pr l og fik anvist plads langskibs neden for campingpladsen, hvor der er dybt nok til os. Her skal vi så være til den 12. pga de lukkede sluser, men vi har trods alt mulighed for at komme til at se os lidt omkring. Der går busser herfra ind til hovedstaden og derfra tog videre rundt i lilleputlandet, så vi skal nok få brugt tiden. Humøret er højt på sådan en lørdag med høj sol (og en medvirkende faktor er, at vi kan skifte det franske sprog ud med det tyske!).

Distance: 60 km

Sluser: 6

 Den 4. juni

Vi har i dag cyklet en længere tur i området, først gennem den lille by Schwebsange, hvorfra bussen går via Ellenge (busskifte) til hovedstaden Luxembourg. Vi cyklede videre langs flotte vinmarker og ad stier gennem naturområdet Biodiversum, hvor kvækkende frøer underholdt os med deres sang.

I den lille by Schengen (3 km fra marinaen), som ligger i grænselandet mellem Frankrig, Tyskland og Luxembourg, og hvor Schengen-aftalen blev underskrevet i 1985, besøgte vi turistkontoret og fik nogle brugbare oplysninger om busser mm. Den søde unge pige, der stod for betjeningen, viste sig pudsigt nok at være datter af det flinke par, der passer receptionen her i marinaen.

Nu cyklede vi videre over broen, hvor landegrænsen mellem Tyskland og Luxembourg går ca midt på. En lille rundtur i en lille tysk by, og så satte vi kurs mod et supermarked og derefter hjem til båden.

Luxembourg city. Det gamle fæstningsværk.

Den 6. juni

Vi tog i går bussen (rettere busserne, 185 og 175) ind til Luxembourg City, en tur på ca 1 ½ time incl busskifte og til den nette sum af 2 euro pr person; ingen kan undre sig over, at busserne er propfulde til trods for den billige benzin!

Luxembourg er et lille land, kun 1/3 af Sjællands areal og et befolkningstal på ca ½ million, så hovedstaden er jo heller ikke at sammenligne i størrelse med mange andre hovedstæder men bestemt et besøg værd. Den gamle bydel med det store torv er hyggelig med mange flotte bygninger – og ”selvfølgelig” med et hav af restauranter. Vi fik en forfriskning med udsigt til storhertugens palads, hvor de to skildvagter ekcerserede udi synkroniseret støvletramp og knæbøjninger.

Turen gik gennem de smalle gyder, hvor fiskemarkedet i svunden tid holdt til, til en smuk park, hvor vi tog den 68 m høje glaselevator ned til bydelen under – formidabel udsigt undervejs. Vi tog turen op igen i stedet for at gå og endte vores byrundtur ved det gamle fæstningsværk fra år 963, under hvilket kassematterne fra 1600-tallet ligger.

I dag har vi cyklet en tur nordpå ad cykelstien, der går langs Mosel. Vi medbragte vores tomme gasflaske i håb om at kunne få den byttet, hvilket kun lykkedes delvist i den lidt større by end Schwebsange,  Remich. Byggemarkedet Moos er tilsyneladende det eneste sted, der forhandler gas, og de havde kun 1 tom 3 kg’s flaske. Hvis vi er heldige, har de fået fat i en fyldt til på fredag, så der prøver vi nok igen.

Så fik vi vievand i håret i stedet for saltvand, så nu regner vi med, at resten af turen vil gå godt.

Den 10. juni

Der har været lidt stille her på hjemmesiden i nogle dage, hvilket nok skyldes vores ufrivillige ophold i Swebsange, som er et hyggeligt sted, men her sker ikke meget. Jeg tror efterhånden, vi har cyklet på samtlige veje og stier i omegnen – i både Luxembourg og Tyskland; her er rigtigt flot med vinmarker, så langt øjet rækker men også meget varmt, så vi trænger snart til at komme lidt videre og få lidt luft i håret!

Sejlklubben i havnen her inviterede os i dag med til deres traditionsrige, årlige tur de 4 km op ad floden til Remich, hvor en katolsk præst i fuld ornat ventede på alle bådene, som sejlede i kortege og var fint pyntede med flag af alle slags. Præsten stod på en kaj, og en efter en sejlede vi tæt forbi ham, mens vi fik et par skud vievand, så nu er båden og vi (håber vi) velsignet på resten af vores tur hjemad. Tilbage i havnen blev vi inviteret på lokal moselvin i det til arrangementet opsatte telt, og her blev det til hyggelig snak med klubbens medlemmer og præsten, som nu havde smidt ornatet.

I dette lille land er der 3 officielle sprog, fransk, som - fik vi at vide - mest tales i butikker, tysk og luxembourgsk, som kun tales af de ca 200.000 ”oprindelige” beboere. Det sidste er komplet uforståeligt for os!. Det må være ret besværligt at skulle skifte mellem sprogene og ”vejre”, hvornår man skal benytte sig af det ene eller det andet – eller det tredje!  

Vinmarker så langt øjet rækker.

Den 14. juni

I går åbnede sluserne så igen efter de mange dages lukning, og allerede kl 7 var vi ude af havnen og på vej mod første sluse. Ved sluse nr 2 fik vi lov at vente 1 time, da arbejdet på slusen endnu ikke var helt færdigt. Det kunne nu ikke ødelægge vores glæde over endelig at være kommet videre ad Mosel. Vejret viste sig ikke fra sin pæneste side, da det faktisk var så koldt, at vi måtte have overtøj på for at holde varmen; til gengæld regnede det ikke, og regn har vi da fået så rigeligt af den sidste uges tid. Vi kan så glæde os over, at vi for længst har lagt Rhone-floden bag os; der hvor regnen efter sigende har skabt 5-6 knobs modstrøm, så det ville virkelig være op ad bakke at sejle nordpå der nu.

Vi havde fin medstrøm hele dagen i går, og efter den sidste sluse loggede vi på et tidspunkt 9,5 kn – medstrøm: 3,5 kn!

Vi havde planlagt at overnatte i havnen i Schweick, men vandstanden rakte endnu en gang ikke, så vi fortsatte til Neumagen-Dhron, hvis fine hjemmeside lovede 2,2 m’s dybde i alle bassiner. Vi kom dog kun lige inden for havnehullet, før vi sad i mudderet på 1,3 m, men vi var heldige, at der lige var en bro, som vi kunne fortøje ved, mens Papillon ligger ved dieseltanken. Det giver altid lidt spænding, når vi skal bakke ud igen!! Den lille by med godt 2500 indbyggere regnes som Tysklands ældste vinsted. Her er fundet en del ting fra romertiden, og byens ”vartegn” må næsten være kopien af et vinskib fra romertiden – med plads til 40 mennesker. Det kan lejes, og selv om der er 22 årer, er der dog i dag påsat 2 store påhængsmotorer!

Mosel er et overvældende og flot bekendtskab med vinmarker, så langt øjet rækker; hver en brugbar plet er besat med vinstokke. Med mellemrum passerer vi små hyggelige og velholdte byer, der så godt som alle kan fremvise mindst 1 imponerende kirke.

Dagen i dag har tilmed været med dejlig medstrøm (op til 3,7 kn!) og med skønt vejr, og vi har på trods af stor trafik af erhvervsbåde stort set ikke måttet vente ved sluserne, så allerede kl 14.30 ankom vi til havnen i Senheim – der brillerede med en vanddybde på over 3,5 m hele vejen ind i bassinet, hvor vi fik de sidste 2 gæstepladser. Dagen sluttede med gåtur til den gule kirke og rundt om vinmarkerne.

Distance: 86 km

Sluser: 4